Ny bog afslører, at Arla Foods havde mange og dramatiske kampe med de gamle Express Dairies-folk i datterselskabet Arla Foods UK.
Kemien mellem moderselskabet Arla Foods og Arla Foods UKs netop afsatte adm. direktør, Tim Smith, var ganske anstrengt.
Det afslører Jens Bigum i den nye bog, Mælkevejen, som udkommer 12. maj.
I bogen fortæller den tidligere adm. direktør for MD/Arla Foods, hvordan topchefen i det britiske datterselskab så meget anderledes på verdenen end fra hovedkvarteret i Viby.
Derfor er konklusionen også, at det var naturligt, at Arla gik ind og købte resten af aktierne i selskabet - og dermed fik sat den nu tidligere direktør ud af spillet.
Tim Smith levede i en hverdag med en mærkelig konstruktion, hvor Arla var hovedaktionær i Arla UK uden at have flertallet i bestyrelsen.
Det blev ganske hurtigt for problemfyldt for de skandinaviske mælkeproducenters mejerivirksomhed. Og det var et faktum, som både Tim Smith og hans forgænger, Neil Davidsom - begge tidligere Express Dairies-ansatte - spillede på, lyder det i bogen.
Tæt på
Beretningerne fra Jens Bigum bygger på hans erfaringer fra tæt hold af forholdene i Storbritannien som et af Arlas tre medlemmer i bestyrelsen i det børsnoterede britiske selskab.
Således fortæller han, hvordan Tim Smith på det allerførste bestyrelsesmøde, efter at Peder Tuborgh tiltrådte som koncernchef i Arla Foods i 2005, mødte med en afskedigelse af den eneste danske direktør i Arla Foods UK, Hanne Søndergaard.
"Det kunne ikke undgå at være yderst belastende for en helt ny adm. direktør at blive sat i en situation, hvor han ikke kunne beskytte en medarbejder, der ufortjent var kommet i klemme. Det er naturligvis helt uacceptabelt fra første møde at udfordre den nye koncernchef på en sådan måde, og man kan undre sig over, hvorfor en i øvrigt intelligent mand kan finde på det," udtaler Jens Bigum i bogen, som er hans erindringer fortalt til den tidligere Arla og MD Foods-informationschef, Peter Kjelstrup.
Problemet for Jens Bigum og de øvrige Arla-folk var, at de sad i mindretal i bestyrelsen, selvom Arla formelt - og reelt på den årlige generalforsamling havde flertallet.
Et flertal som den gamle mejerichef erkender ikke var brugbart.
Derfor kunne de ikke gøre så meget i den konkrete sag. Eksemplet ikke enestående.
Jens Bigum beskriver også, at Arla-folkene fra Skandinavien kæmpede hårdt med de gamle Express Dairies-folk om, hvordan virksomheden skulle rationaliseres, og hvordan indkøbene skulle laves.
Samtidig var det en torn i øjet på Arla, at et flertal i bestyrelsen stillede aktionærerne meget store udbytter i udsigt i stedet for at investere pengene i selskabet.
Udrensning
Hanne Søndergaard var ikke det eneste dansker "offer" i den dårlige kemi mellem danskeren og englænderne på både direktions- og bestyrelsesniveau.
Jens Bigum beskriver, hvordan en "etnisk udrensning" af danskere allerede startede hos Tim Smiths forgænger, Neil Davidson, kort tid efter, at det nye selskab blev etableret i 2003.
En direktør som i øvrigt får et dårligere skudsmål end Tim Smith, og som fik en afskedspakke på 60 mio. kr. med sig i 2005.
"Vi havde længe haft en fornemmelse af, at den engelske ledelse ikke havde den samme opfattelse af de danske medarbejderes kvalifikationer, som vi havde. Nu udviklede dette sig imidlertid til noget, som kunne minde om en egentlig etnisk udrensning af danskere i nøglestillinger," mener Jens Bigum.
Dette gik samtidig også ud over den danske direktør, Mikael Christiansen, mens Arla-direktør Kim Nielsen måtte forlade Arla UK-bestyrelsen som et led i handlen om Neil Davidsons afgang.
Jens Bigum fortæller i øvrigt, at han på et bestyrelsesmøde sagde til Neil Davidson, at hvis han som relativt nytiltrådt direktør havde så alvorlige problemer med sin ledelse, var det et spørgsmål, om Arla havde valgt den rette adm. direktør.
"Han blev naturligvis meget tavs og rød i hovedet," beskriver Bigum.
