L&F bakker ikke fuldt op om det såkaldte ålegræsværktøj. Henrik Frandsen mener, at miljøministeren har taget dem til indtægt for mere end rimeligt.
Hvis der er meget ålegræs i fjorden, er det tegn på, at der er et godt miljø, men hvis der ikke er ålegræs, betyder det ikke nødvendigvis, at miljøet er dårligt. Det mener Henrik Frandsen, viceformand for Landbrug & Fødevarer.
"Ålegræs kan ikke bruges som målegræs," lyder hans slagord.
Han undrer sig over, at miljøminister Karen Ellemann (V) på en konference om vandplaner mandag fremstillede det, som om at Landbrug & Fødevarer bakker fuldt op om ålegræsværktøjet i den arbejdsgruppe, hvor de har deltaget.
"Jeg synes, at ministeren overfortolker rapporten, vi er utilfredse med den udlægning," siger han.
Ifølge Henrik Frandsen medgiver Landbrug & Fødevarer, at ålegræsværktøjet kan bruges som en del af et redskab, men det kan ikke stå alene. Der skal supplerende værktøjer til for at drage sikre konklusioner.
"Det er for løst et grundlag. Det er vigtigt med præcise måleredskaber, når man sætter en så stor og dyr indsats i værk," siger han.
Han foreslår, at man udskyder de ekstra efterafgrøder, der er vedtaget, indtil der er sikkert fagligt grundlag for vandplanerne.
Med ålegræsværktøjet ser man på, til hvilken vanddybde ålegræs breder sig i fjordene. Ved Naturstyrelsens konference blev det også påpeget, at når ålegræs først er væk, kommer det ikke igen med det samme, selv om miljøtilstanden forbedrer sig. Derfor er det problematisk som miljøindikator.
