På ti år er antallet af landbrug, der hjælper hinanden, mere end fordoblet. Det giver fordele til begge parter - navnlig inden for de tunge opgaver.
Antallet af traditionelle gårde, der har en indtjening fra maskinstationsarbejde ved siden af markdriften, stiger og stiger.
Siden 1999 er antallet steget fra 2.886 gårde til 6.399 gårde i 2010, ud af i alt 42.099. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Den samme stigning ses, hvis man betragter det samlede landbrugs bruttofaktorinkomst for maskinstationsopgaver, der også er vokset til mere end det dobbelte niveau siden 1999.
Udviklingen ventes af fortsætte, idet maskinstationskørsel, eller nabohjælp som det også kan betegnes, kan give fordele for begge parter.
Interessen for at udføre maskinstationsopgaver skyldes, at indtjeningen øges, ligesom maskiner og folk udnyttes bedre.
"Enhver planteavlsgård higer efter noget at lave, når der ikke er travlt i marken, og man kan undvære mand og traktor," forklarer Christian Rabølle, maskinkonsulent i Gefion, og han uddyber årsagen til den stigende interesse:
"Det er en erkendelse af, at man har overkapacitet på visse opgaver. Og når vi rådgivere så forlanger flere hektar på maskinerne for at sænke omkostningerne, er det interessant at køre ude," siger han.
Maskinstationskørsel starter ofte med de dyre maskiner.
"Gyllekørsel og høst, det er gerne de store tunge opgaver, man starter med," oplever Karl Jørgen Nielsen, KJN Maskinrådgivning.
Det skyldes ifølge ham, at det er her, mindre og ældre landmænd ofte ender ved en investering, der er så stor, at de i stedet vælger at få naboen til at klare opgaven.
"Nu skal gyllen til vårbyg nedfældes, og har man ingen nedfælder, er det oplagt at få hjælp," giver han som eksempel.
Samtidig oplever han, at nogle naboer kører til meget konkurrencedygtige priser.
"Alternativet er jo at holde stille, og så vælger nogle at underbyde og køre lidt billigere," siger Karl Jørgen Nielsen.
"En typisk stor planteavlsgård har næsten samme maskiner som en maskinstation. De er bare dårligere udnyttet, hvilket giver potentiale for at køre for andre," konstaterer Christian Rabølle, der også finder fordele som stiller gårdene godt i markedet i forhold til maskinstationerne. "De har sjældent store haller at vedligeholde, og heller ikke en masse folk gående hjemme på en regnvejrsdag."
Sammen med muligheden for ekstra indtjening lurer dog også farer for det modsatte.
"Det kan bide sig selv i halen. Folk er typisk glade for grej og køber rigelig stort. Når man så tager opgaver ind, kan man ende med stadig at have for lille kapacitet hos sig selv," påpeger Christian Rabølle, og opfordrer til at regne på, om der overhovedet tjenes penge ved at køre for andre.
