RYKs måde at opgøre ydelsen på får bankerne til at stille urealistiske krav til mælkeproducenterne, mener rådgiver fra LandboNord.
Bankerne stiller masser af mælkeproducenter over for urealistisk store krav om mælkeydelse.
Det skyldes den måde, som RYK opgør ydelsen på. RYKs opgørelse dækker nemlig ikke køernes aktuelle ydelse, fordi nogle besætninger ikke tæller goldkøerne med i opgørelsen. Nogle landmænd trækker også lavtydende køer ud på undernumre og malker dem dér. Men den måde at opgøre ydelsen på forstår bankerne ikke, siger kvægrådgiver Holger Nørby Jensen, LandboNord.
Han er blandt de rådgivere, som i flere år har udtrykt sin kritik over for ydelseskontrollens årsstatistik, som i landmandsmunde med rette kaldes »sladrebogen«.
Tilnavnet hentyder til, at alle medlemmer af ydelseskontrollen får deres besætningsydelse noteret i bogen. Til sidst dannes en liste med de absolutte topydelser, og det er denne liste, som blandt andet Holger Nørby er utilfreds med.
»Når det ikke er den reelle ydelse i alle topbesætningerne, så sender vi et forkert signal til resten af kvægbrugerne, rådgiverne og omverdenen. Især sidstnævnte er højaktuel nu, hvor flere landmænd skal stå skoleret over for deres finansielle samarbejdspartnere,« siger Holger Nørby Jensen.
Han kender til flere eksempler, hvor den finansielle sektor lader sig forblænde af toppræstationer, som de kræver, deres landmænd skal efterligne.
»Hvis bare niveauet for toppræstationen var korrekt, var der ingen problemer i det, men der er flere, som doper deres resultater,« siger Holger Nørby.
Den gode sportsånd
Den nordjyske kvægbrugskonsulent ønsker ikke at suge sportsånden ud af »top-atleterne« i ydelseskontrollen, som uofficielt kæmper om at ligge øverst hvert eneste år men uden snyd.
»Selvfølgelig er det en sport for dem, og den skal de selvfølgelig have. Men hvis man ændrede måden at opgøre resultaterne på, ville det give et sandfærdigt billede af niveauet og deltagerne,« siger han.
Han medgiver, at nogle kvægbrugere er nødt til at opdele besætningerne i grupper af hensyn til regler for samdrift og miljø. Og nogle har mælkeproduktion på flere ejendomme, hvor det af driftshensyn er mest fordelagtigt at lade eksempelvis goldkøer og malkende køer stå på hver sin ejendom.
Når goldkøerne ikke indgår i statistikken, vil besætningsydelsen stige med 10-12 pct., eller helt op til 20-30 pct. hvis lavtydende køer sorteres fra, anslår Holger Nørby.?
Alternative opgørelsesmetoder
Nye metoder til opgørelse af ydelse er der flere af, ifølge Holger Nørby Jensen.
Eksempelvis kunne man nøjes med at beregne ydelsen ud fra køernes præstation i de første 305 dage af laktationen. Den opgørelsesmetode anvendes allerede i kvægavlen, bemærker Holger Nørby.
En anden mulighed er at opgøre ydelsen ud fra landmandens CVR-nummer, da man således samler alle landmandens produktioner og finder gennemsnittet heraf.
»Det burde være muligt at ændre opgørelsesmetoden med den tekniske formåen vi har i dag. Det vil gøre produktionen langt mere gennemskuelig, og det har vi trængt til længe,« siger Holger Nørby.
pwm@landbrugsmedierne.dk
33 39 47 52
