Svineproducent Lars Jakobsen udtrykker det forbilledligt klart i det seneste nummer af Magasinet Svin: »Den største forhindring for øget slagtesvineproduktion er usikkerheden om vores rammevilkår, specielt miljøreguleringen. Måske kan man få en miljøgodkendelse nu - men hvad er vilkårene om to eller tre år?«
Pointen er korrekt. At opbygge eller udvide en produktion af slagtesvin er en ganske bekostelig affære. Der skal søges, tegnes, beregnes og bygges, og når det hele står færdigt, skal investeringen helst kunne holde minimum ti og gerne 20 år ud i fremtiden. Og den bitre erfaring er desværre, at man dårligt kender produktionsbetingelserne til næste år. Ja, man kan nærmest være sikker på, at der nok kommer nye veterinærregler, andre kontrolformer eller måske nye velfærdskrav allerede, inden stalden står færdig.
Svineproduktionen er lige nu omgærdet af en større politisk velvilje, end vi har set i mange, mange år. Fødevareminister Karen Hækkerup sendte tirsdag en video-hilsen til Svinekongressen, der var så fuld af lovord, at formand Lindhard Nielsen konstaterede, at han lige så godt kunne have skrevet den selv. Slagteriarbejdernes forbundsformand mødte igen i år op med en uforbeholden støtte - selvfølgelig med den tilføjelse, at også slagteriarbejdere skal have en ordentlig løn for at ville lege med.
De gode politiske vinde har allerede givet små resultater. Man skal være et skarn, hvis man ikke erkender, at en del faktisk er gået landbrugets vej på det sidste. Men der skal mere til. Først og fremmest skal den grundliggende økonomi være i orden, og det er den ikke i dag, hvor det er en bedre forretning at sælge kornet og smågrisene end at fede færdige til slagt. For at nå det kræves et endnu skarpere slagteri, en endnu bedre evne til at lære af de bedste - og vel også modet til at vise lidt mere optimisme i organisationen. Samt, ikke mindst: Noget der ligner en politisk garanti mod nye, ødelæggende regler uden en overgangsordning, der er til at leve med.
