Challenger lancerer en ny version af Rogator-sprøjten med renere motorer og automatiske vaskeprogrammer.
På den nye C-serie af Challengers selvkørende RoGator-sprøjter er det ikke mere nødvendigt at forlade kabinen for at vaske sprøjten. Det kan nu klares fra førersædet ved hjælp af elektronisk betjente ventiler. Det er også blevet muligt at aflæse vandmængden i rentvandstanken fra kabinen.
En anden nyhed på C-serien er, at hjulene nu har individuel niveauregulering. Det betyder, at sprøjten kan stille sig selv vandret under optankning ved tryk på et ikon på touchskærmen. På den måde er det lettere at fylde nøjagtigt den vandmængde i, man ønsker.
Motorerne i C-serien har SCR-katalysator og anvender AdBlue. I øvrigt var sprøjteserien den første ti at få Kategori 4-kabine, der yder ekstra høj beskyttelse af sprøjteføreren. De nye modeller kan ses på Agritechnica.