Henrik Bertelsen, formand for Familielandbruget Sydvest mener, at Varde kommune vildleder om landmænds muligheder, når miljøprojektet Operation Engsnarre udløber med en landboforenings velsignelse.
Breve fra kommunen skal tale sandt, og når en landboforeningsformand blåstempler det med en underskrift, bør der slet ikke være tvivl om, hvad der er rigtigt.
Det mener Henrik Bertelsen, formand for Familielandbruget Sydvest, der nu kritiserer Varde Kommune for et brev sendt til lodsejere i Varde Ådal og omkring Ho Bugt, og hvor landboforeningsformand Niels Laursen, Sydvestjysk Landboforening har skrevet under.
Brevet handler om mulighederne for de landmænd, der har været med i det 20-årige projekt Operation Engsnarre, som udløber.
Brevet har ifølge Henrik Bertelsen tre fejl eller mangler:
Fejl nummer 1
I brevet står, at hvis man ønsker at genoptage den drift, der var før Operation Engsnarre, skal det ske indenfor 1 år efter, at den 20-årige aftale udløber.
Driften må kun genoptages, hvis det på forhånd er anmeldt til kommunen efter naturbeskyttelseslovens regler. Umiddelbart er det alene den tidligere drift, der kan genoptages, idet vandløbsreguleringen med opstemning af vandet, er uden tidsbegrænsning.
»Det kan være, at kommunen synes, det er rart at skrive sådan, men de kan ikke vide, at man ikke kan ændre vandstanden. Måske kræver det en vandløbssag, men de kan ikke vide, hvordan den ender. Og så burde der stå, at hvis man ikke får lov til almindelig drift, skal man have kompensation«, siger Henrik Bertelsen.
Han understreger, at der i de gamle kontrakter klokkeklart står, at man kan genoptage almindelig dyrkning og genskabe oprindelige vandstandsforhold.
»Landmænd skal da vide, at de kan få det prøvet«, siger han.
Fejl nummer 2
Kommunen peger på at nogle af lodsejerne kan komme med i et hydrologiprojekt ved Ho Bugt, når Operation Engsnarre udløber, ligesom de undersøger mulighederne for etablering af et kvælstofvådområde på 100 hektar.
Indtil det står klart om der er opbakning til disse projekter, må landmændene nøjes med de eksisterende tilskudsordninger.
»Det kan ikke afvises, at der senere viser sig gunstigere kompensationsordninger end de nuværende. Hvis man tegner en ny aftale nu, kan man senere konvertere den til en anden aftale, hvis den nye ikke miljømæssigt er dårligere. Der er derfor ikke grund til at afvente evt. kommende bedre kompensationsordninger«, skriver kommunen.
Det sætter Henrik Bertelsen et stort spørgsmålstegn ved.
»Jeg er meget bange for, at de vildleder på det punkt. Jeg har aldrig hørt om, at man bare lige kan skifte ordning, hvis der kommer en bedre. Det plejer at være sådan at man kan, når den udløber. De må meget gerne vise, at jeg tager fejl, men det har de ikke gjort, selv om jeg har spurgt«, siger han.
Fejl nummer 3
Endelig mener Henrik Bertelsen, at brevet til lodsejerne tydeligt burde oplyse, at landmænd står i et dilemma, hvis de satser på at komme med i hydrologiprojektet, som altså ikke ligger endeligt fast.
»Hvis de om et par år finder ud af, at det ikke bliver til noget, eller at man ikke kan komme med i hydrologiprojektet, og lodsejerne ikke har anmeldt, at de vil genoptage den drift der var før Operation Engsnarre, inden et år fra i år, står de med skægget i postkassen. Det bør de altså kommunikere helt klart og tydeligt«, siger han.
Blåt stempel
Henrik Bertelsen kritiserer på baggrund af brevets mangler, at formanden for Sydvestjysk Landboforening har skrevet under på det.
»Et er, at man bør kunne stole på et brev fra kommunen. Men når en landboforeningsformand skriver under, er det en blåstempling, og så forventer man at landmandens interesser er tilgodeset. Det synes jeg ikke, de er, og jeg ville aldrig have skrevet under på det brev«, siger han.
Landmænds ønsker
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening peger på, at Sydvestjysk Landboforening har haft adskillige møder med lodsejere siden 2015, for at høre, hvad de ønsker.
»Vi har arbejdet med løsninger, der på bedste vis tilgodeser lodsejerne og naturen i ådalen«, siger han.
Sydvestjysk Landboforening har fulgt det spor at finde en ekstensiv driftsform, de kunne blive kompenseret for.
»Denne løsning kan være med til at sikre lodsejerne og mere natur i ådalen. Jeg forstår derfor ikke Henrik Bertelsen, at han ikke ser mulighederne i en løsning, der kompenserer lodsejerne og skaber mere natur," siger Niels Laursen.
"Vi bør også spørge - hvor realistisk er det at kræve erstatning, hvis vi ikke får lov at genopdyrke? Hvorfor lave en masse krig, hvis man kan finde en diplomatisk løsning. Jeg er ikke vild med retssager, jeg vil hellere samarbejde, for hvor interesserede er kommunen i at hjælpe os, hvis vi står og slår på dem«.
Samtidig understreger Niels Laursen, at hvis lodsejerne ønsker at følge et andet spor, så vil Sydvestjysk Landboforening naturligvis lytte og arbejde for realistiske løsninger. Men først skal konsekvenserne drøftes grundigt.
Undres over kritik
Niels Laursen undrer sig samtidig over, at Henrik Bertelsen kritiserer ham direkte i pressen frem for at kontakte ham og få en drøftelse først.
Henrik Bertelsen svarer, at han ikke ønsker at kritisere Niels Laursen.
»Jeg ønsker bare et korrekt brev, og de kunne jo også have spurgt mig. Det haster for landmænd at finde ud af, hvad de skal gøre, for hvis de vil søge MVJ-støtte, er det lige om hjørnet - det skal gøres inden 21. april«, siger han.
