Landbrugsleverandør køber andel af betonfirma

IBF Sunds Agro har købt ejerandel i betonvirksomheden Polysan, der laver betonelementer til landbruget.

IBF Sunds Agro og Polysan har over en længere periode arbejdet sammen om at produktudvikle en række betonprodukter til landbruget.

I første omgang er der taget hul på løsninger til slagtesvinestalde, blandt andet betonspalter, krybber, afløbsrender, afløbsskåle, men der arbejdes også på løsninger til sostalde. 

For at styrke samarbejdet har IBF Sunds Agro nu købt en betydelig aktieandel af Polysan.

Det skriver virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.

Det nye salgsset-up vil især have fokus på eksportmarkederne, hvor IBF Sunds Agro og Polysan har et veludbygget forhandlernet i specielt de skandinaviske lande, Nord- og Østeuropa, Fjernøsten samt Australien. 

Salgssamarbejdet giver mulighed for salg af samlede pakke- og leveringsløsninger til eksportmarkederne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle