Betalt indhold af Gjensidige

Landbrugslivet kræver en god fysik

Smerter i bevægeapparatet er i dag den hyppigste årsag til sygemeldinger. Mange landmænd oplever skavanker pga. hårdt fysisk arbejde eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men i en travl hverdag kan det være svært at få plads til forebyggende træning. Men få og effektive træningsøvelser og motion kan gøre underværker.

På Gjensidige og Mølholm Forsikrings stand på Agromek 2018 havde fysioterapeut Mikkel Bonde fra Mølholm lejlighed til at tale en lang række landmænd. Mange af dem kunne berette om en eller anden form for fysisk skavank, som i større eller mindre omfang påvirkede deres daglige arbejde.

Men i en travl hverdag er der jo ikke tid til at klynke, og når snakken faldt på øvelsesterapi og forbyggende træning var første reaktion ofte at der jo ikke var timer nok i døgnet til den slags. Og det er et billede som Mikkel med det samme genkendte.

”I mit arbejde som fysioterapeut har jeg gennem tiden mødt en del landmænd. Kendetegnende for dem er at de ofte lider af smerter enten i skuldre og nakke, i lænden eller i knæene og søger behandling for dette. Men når snakken så falder på forebyggelse er det ofte manglende tid der er undskyldningen for ikke at gøre noget godt for sig selv” siger Mikkel og fortsætter: ”Derfor skal der fokus på ganske få øvelser, der kan udføres i en travl og hektisk hverdag”

Få minutter dagligt kan gøre en stor forskel

Mikkels erfaring er at landmændenes skavanker overordnet kan deles op i to kategorier - de passivt og de aktivt provokerede skader.

Mange landmænd sidder i perioder hele dage i maskiner i forbindelse med markarbejde. I nyere traktorer er der stor fokus på ergonomien, men uanset hvor godt man sidder, har hverken ryg, nakke eller skuldre godt af at sidde passivt i mange timer. Her kan enkelte bevægeøvelser forebygge eller afhjælpe en del smertende rygge, nakker og skuldre. En god ide kan være at tage 3 pauser på hver 5 minutter hvor man kommer ud af maskinerne og laver lidt øvelser. Se eksempler på øvelser der kan hjælpe her.

Landmænd med tungt fysisk arbejde i stalden oplever tit overbelastningsskader i skuldre, lænderygge og knæ. Kendetegnende for disse landmænd er som regel, at de er bomstærke i de bevægelser de laver hyppigt. Desværre er det tit de samme bevægelser og løft de laver hver dag og på den måde belaster de deres krop uhensigtsmæssigt og skævt. Her er det værd at have mere fokus på stabiliserende øvelser som styrker den svage muskulatur og udspænder den korte og stærke muskulatur.  Også her gælder det at 3 x 5 minutters træning dagligt kan gøre en forskel.

Samtidig kan det være godt at lære de rigtige løfteteknikker. Sørg fx for at gå ned i knæ og lad benene gøre arbejdet, bære byrden tæt ved kroppen og vær to til at løfte hvis genstanden er tung eller uhåndterlig.

”Oplever du tilbagevendende smerter i forbindelse med dit arbejde bør du opsøge en fysioterapeut, som kan rådgive dig omkring hvordan smerterne kan afhjælpes og hvordan du kan forebygge dem. På den måde kan du få præcis de øvelser, der passer til dig og dine skavanker” siger Mikkel.

Et aktivt liv giver mere energi og overskud

Generelt for landmænd gælder det også at selv om de fleste har en relativ aktiv hverdag med en del moderat motion indbygget, er det de færreste, som jævnligt får dyrket motion med høj intensitet (fx løb, cykling eller svømning) hvor pulsen for alvor kommer i vejret.

Udover at give mere energi og overskud er motion med høj intensitet vigtigt for at mindske risikoen for livsstilssygdomme som fx type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Samtidig nedsættes risikoen for psykiske lidelser som fx angst, depression og stress.

WHO’s anbefalinger lyder på mindst 150 minutters moderat motion pr. uge, hvor hver motionsaktivitet har en varighed af mindst 10 minutter (som f.eks. rask gang eller cykling, hvor man får pulsen op og bliver lettere forpustet) eller mindst 75 minutters motion ved høj aktivitet (løb, cykling eller svømning med høj puls, hvor hurtig vejrtrækning gør samtale besværlig).

Så selvom det kan virke uoverskueligt kan det på den lange bane være en god investering i helbredet at dedikere 20 – 30 minutter dagligt til en motionsaktivitet, der får pulsen i vejret.

Lige nu leder vi efter landmænd og deres familie, som kunne tænke sig at besøg af Sundhedspatruljen og medvirke i en miniserie bestående af 3 afsnit. Er det dig? Tilmeld dig her. 

Emneord

sponsoreret , Gjensidige , sundhedspatruljen

Forsiden lige nu