Landbrugsordfører: Oplagt at se på jordskatten

I Regeringens oplæg til en hjælpepakke til landbruget som følge af tørken var der ingen direkte statsstøtte at finde i pakken. 

Heller ikke var den udskældte jordskat nævnt, men begge dele er Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen klar til se på. 

Det sagde han søndag aften til TV2 Fyn.

"Landbruget er delvist truet på overlevelsen, og jeg mener, det er vigtigt, at vi i fremtiden har et stort og varieret landbrug, der fortsat kan levere til fødevareindustrien", sagde han til mediet.

Landbruget selv har peget på jordskatten, der hvert år indbringer statskassen omkring 900 mio. kr., som en oplagt skat at fjerne eller sænke.

"Man kan sige, at jordskatten er oplagt at se på. Jordskatten svarer til, at en håndværker blev beskattet, allerede han inden han gik i gang med at arbejde. Så er man bagude på konkurrencepoint. Derfor ligger jordskatten som en bold på straffesparkspletten i forhold til noget, man kunne gøre", siger ordføreren.

Overfor landbrugsavisen.dk har flere ordførere meldt sig klar til at yde statsstøtte til landbruget.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle