EU’s landbrugsministre mødes mandag og tirsdag i Luxembourg for at sætte det første punktum i forhandlingerne om EU’s fælles landbrugspolitik. De grønne ambitioner er den største knast i forhandlingerne.
Mogens Jensen er rejst til Luxembourg til et af de få fysiske møder i EU-regi for tiden. Det skyldes, at EU’s landbrugsministre efter mere end 2 års forhandlinger nu skal enes om deres holdning til reformen af EU’s landbrugspolitik.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
"Nu har forhandlingerne varet i mere end 2 år og det er på tide, at Rådet får fastlagt sin holdning. Jeg går konstruktivt til forhandlingerne, men også med et klart krav om en ambitiøs øremærkning af midler til grønne formål. Alle medlemslande skal bruge penge på grønne tiltag og det er mit udgangspunk, at øremærkningen skal være så ambitiøs som muligt", siger fødevareminister Mogens Jensen.
Kommissionens forslag lægger op til, at medlemslandene som noget nyt skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger kendt som ”eco-schemes”. Kommissionens forslag indeholder dog ikke noget krav om hvor stort et beløb, som medlemslandene skal afsætte til dette formål.
Mange især central- og østeuropæiske lande er skeptiske over et krav om øremærkning af midler til dette formål, som de hellere ser anvendt til indkomststøtte. For fødevareminister Mogens Jensen er dette element dog helt centralt:
"EU har sat ambitiøse mål for klima, miljø og natur. Nu skal vi sikre, at alle medlemslande kommer til at bidrage på landbrugsområdet. Det er både centralt for at nå de grønne mål og for at sikre lige konkurrencevilkår".
Fødevareministeren ankommer også til forhandlingerne med et andet centralt grønt krav. I dag har landbrugerne incitament til at fjerne små grønne eller våde områder fra deres marker, da landmændene ellers bliver trukket i støtte. Det samme gælder, hvis landmændene for eksempel går ind i projekter, hvor dræn afbrydes og vandniveau genetableres på marker af klimahensyn.
"Allerhelst så jeg gerne, at landbrugsstøtten blev udfaset. Det er ikke realistisk, og derfor er det helt afgørende, at vi giver landbrugerne de rigtige incitamenter til også at have fokus på biodiversitet på marken. Det kan være at lade små naturpletter eller våde områder opstå på deres marker. Vi skal belønne – og ikke straffe – de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima", pointerer Mogens Jensen.
Kommissionens forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik kom i juni 2018, men mange medlemslande har ikke villet fastlægge de grønne ambitioner før de kendte budgettet for 2021-2027.
Budgettet faldt først på plads efter et maratonmøde mellem EU’s stats- og regeringschefer i juli 2020. Hvis Rådet vedtager sin holdning til landbrugsreformen, kan der indledes forhandlinger om det endelige kompromis med Europa-Parlamentet, som også i denne uge ventes at fastlægge sin holdning til reformen.
