På Dalum Landbrugsskole skal elever lære nye måder at tænke på.
"Landmanden skal ud på den anden side af stalddøren", siger Birthe Erhardt Egdal, underviser på Dalum Landbrugsskole, om kernen i det innovationsforløb, som agrarøkonom-eleverne skal følge.
Det nyeste hold elever har været i gang i to uger, og skolen har allerede haft dem på tur i Midtjylland, hvor de bl.a. har besøgt Fru Møllers Mølleri i Odder, hvor landbruget er kombineret med bl.a. gårdbutk og eget slagteri.
Og de har været forbi Teknologisk Institut, hvor de har set på insektavl. Meningen er ikke, at eleverne alle sammen starter med at avle insekter og bygge egne slagterier til deres bedrifter, men at de skal tænke længere end bare deres egen produktion.
Det er her Birthe Erhardt Egdals stalddør kommer ind i billedet.
Sammenhæng i værdikæden
"Landmænd har en tendens til at lukke stalddøren, når deres produkt er afleveret, vende sig om og begynde at se på, hvordan driften kan optimeres", siger Birthe Erhardt Egdal.
"Men de skal til at åbne døren og se, ’hvad mangler der her?’, ’hvor kan jeg gøre noget?’. Landbruget skal tættere på forbrugeren".
Hun tilføjer, at hele produktionen er bygget op om at optimere og effektivisere, noget, landbruget er god til.
Men med den økonomiske krise, problemer med at skaffe ansatte, manglen på agrarøkonomer og problemer med folkestemningen er landmanden nødt til at tænke anderledes.
"Han skal ned for enden af markvejen, se ud på, hvilke muligheder der er for ham, og så se tilbage på sin ejendom og se, hvilke muligheder der vil fungere her", siger Birthe Erhardt Egdal.
Landmanden er nødt til at lede efter nye tanker og trends. Og det gør han ikke ved kun at orientere sig i Børsen og LandbrugsAvisen.
Han er nødt til at søge input uden for branchen i f.eks. bladet Samvirke eller lignende, mener Birthe Erhardt Egdal.
