Landbrugsstyrelsen genoptager en række kontroller

Fra tirsdag den 9. februar kan Landbrugsstyrelsen igen gennemføre en række kontroller, der har været indstillet på grund af COVID-19.

Fra d. 9. februar vil Landbrugsstyrelsen igen udføre en række kontroller, hvor det vurderes, at kontrolbesøget kan afvikles indenfor de gældende retningslinjer.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Det handler bl.a. om kontroller inden for følgende kontrolordninger:

  • Mærkningskontroller 
  • Foder og hygiejnekontroller 
  • Slagtepræmiekontroller 
  • Mindre KO-kontroller
  • Økologikontroller

Hovedparten af de omfattede kontroller foretages uvarslet, hvor landbrugere vil modtage et opkald fra vores kontrollør 10-15 minutter før kontrollen. 

Kontrollerne blev i første omgang indstillet den 4. januar, da regeringen indførte strengere restriktioner i forbindelse med covid-19. 

Under nedlukningen af de syv nordjyske kommuner i november 2020 indstillede styrelsen også kontrollerne i de berørte kommuner. 

Sådan overholdes retningslinjerne

Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at langt hovedparten af kontrolbesøgene kan afvikles indenfor de gældende retningslinjer. Styrelsen tager bl.a. en række forholdsregler for at sikre, at det er det er sikkert for både kontrollør og landbruger: 

  • Der bruges mundbind undervejs.
  • Under hele kontrollen holdes min. 2 meters afstand, eller kontrollen gennemføres uden landbrugerens tilstedeværelse.
  • Er du eller din familie syg, afbrydes  kontrollen.
  • Dokumenter udveksles så vidt muligt digitalt.

 Landbrugsstyrelsen har desuden samlet en række gode råd, hvor du kan læse mere om, hvordan retningslinjer bliver overholdt under kontrolbesøget:

Se styrelsens råd til et corona sikkert kontrolbesøg her

Erfaringen fra foråret 2020 viser, at kontrollørerne kun i ganske få tilfælde er nødsaget til at udskyde eller afbryde kontrollen. 

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle