Landbrugsstyrelsen sætter gang i hastebehandling ved forsinkelse

Hvis din projektperiode står til udløbe, mens du venter på at få meddelt tilsagn fra os, så vil vi behandle din anmodning om projektforlængelse på 5 arbejdsdage, skriver Landbrugsstyrelsen.

Sagsbehandlingstiden på flere ordninger i Landbrugsstyrelsen har været usædvanligt lang, og derfor tager styrelsen nu hånd om sagen og vil hastebehandle i systemet.

"Sagsbehandlingstiden på et par ordninger har beklageligvis været usædvanligt lang, og vi er klar over, at du derfor har kortere tid end normalt, til projektperioden udløber. Vi har fuld forståelse for, at den kortere projektperiode kan være problematisk i forhold til at afslutte dit projekt rettidigt", skriver Landbrugsstyrelsen i en meddelelse.

"Vi arbejder derfor på at få givet de sidste tilsagn hurtigst muligt. Når du modtager dit tilsagn, kan du søge om projektforlængelse. Hvis du indsender din anmodning inden udgangen af april 2018, vil vi give dig svar inden for 5 arbejdsdage, fra vi har modtaget din anmodning om projektforlængelse."

Landbrugsstyrelsen skriver, at dette gælder anmodning om projektforlængelse på ordningerne Miljøteknologi 2016 (kvæg og svin), etablering af løsdrift i farestalde 2016, modernisering af slagtesvinestalde 2016 og økologisk investeringsstøtte 2016.

"Hvis du allerede har sendt en anmodning om projektforlængelse på nævnte ordninger, så behandler vi den hurtigst muligt og senest med udgangen af april."

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle