Landbrugstyrelsen opdaterer - ny læsevenlig vejledning til økologer

Landbrugsstyrelsen opdaterer vejledning til økologer. Den nye version skulle være mere læsevenlig, samt indeholde flere gode råd. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion” er opdateret, og den nyeste udgave kan findes på hjemmesiden.

Første marts 2018 trådte den nye vejledning om økologisk jordbrugsproduktion i kraft.

Den nye opbygning gør vejledningen mere læsevenlig, lyder det fra styrelsen i en pressemeddelelse.

"Bemærk, at der blandt andet er lovgivningsmæssige ændringer i forhold til beplantningskrav, udeareal og tomgangsperiode for fjerkræ. Derudover er der ændringer i reglerne for fjerkræ i mobile huse", skriver Landbrugsstyrelsen.

Der er også tilføjet opfordringer, der ikke er krav om, men som bare er gode råd til at sikre hurtig sagsbehandling. Blandt andet opfordrer styrelsen til at huske at medsende kortbilag, når du indberetter køb og salg af økologiske arealer.

En anden vigtig opfordring er at notere såtidspunkt i logbogen, når du sår dine afgrøder.

Tican ender med stort millionunderskud 18. juni · 15:15

 ■Ændringer og præciseringer er i vejledningen markeret med firkanter omkring■

Landbrugsstyrelsen oplyser at du kan printe vejledningen fra hjemmesiden, men da de løbende opdaterer vejledningen, er det en fordel at bruge den elektroniske version, som også har en god søgefunktion og indbyggede links.

Så er du også sikker på, at du bruger den sidst opdaterede version af vejledningen. 

Køb en papirversion af vejledningen

Hvis du har brug for en papirversion af vejledningen, kan du købe den hos Landbrugsstyrelsen.

Én vejledning koster 250 kr. inkl. moms. Hvis du køber 10 eller flere vejledninger, får du mængderabat. Så koster vejledningen 125 kr. pr. stk. inkl. moms. Betalingen dækker omkostningerne ved trykning, ekspedition og porto.

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu