Landdistrikter foreslår 'farligt vejr-vagt' til land- og yderkommuner

Miljøminister Lea Wermelin (S) er onsdag sat stævne i folketingssalen, hvor der er rejst en forespørgsel om den rekordstore nedbørsmængde, som har resulteret i massive oversvømmelser flere steder i landet. Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at staten støtter land- og yderkommuner og relevante myndigheder med en 'farligt vejr-vagt', så de bliver klædt endnu bedre på, når vejret viser tænder.

Vejret kan vi aldrig være herre over, og store mængder regn er ikke fremmed kost for det danske land. Men staten kan sikre, at kommunerne og de lokale myndigheder har bedre forudsætninger for at forberede sig bedst muligt og tage de fornødne forholdsregler i god tid, inden det ekstreme vejr bryder løs.

Det skriver Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse  og foreslår, at DMI's farligt vejr-vagt udvides til land- og yderkommuerne med en statslig håndsrækning.

"Klimaforandringer giver udfordringer i store dele af landet - ikke mindst med ekstremt vejr, som koster samfundet dyrt i disse år. Derfor er det afgørende, at kommunerne, beredskabsmyndighederne og forsyningsselskaberne får et bedre grundlag at agere ud fra. Det kan DMI's farligt vejr-vagt bidrage til", siger formand Steffen Damsgaard. 

Meteorologerne holder et vågent øje med vejret 24/7. DMI har siden 2016 haft en særlig farligt vejr-vagt, der indtil nu varsler en række kommuner, beredskabsmyndigheder og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet op til 36 timer i forvejen, når ekstremt vejr er under opsejling. Det er den ordning, Landdistrikternes Fællesråd håber, at regeringen vil udrulle til resten af landet.

"Vi har en fælles opgave om at skabe tryghed for borgere og erhvervsliv i hele Danmark, bl.a. ved at myndighederne hurtigt og effektivt kan forebygge, begrænse og afhjælpe skader. Opfordringen til regeringen er derfor klar: Kommuner og øvrige relevante aktører i landdistrikterne, der i forvejen har en presset økonomi, skal sikres bedre og hurtigere faglig rådgivning, når vejret giver udfordringer", siger Steffen Damsgaard og håber, at man fra regeringens side vil arbejde for, at land- og yderkommunerne får fri adgang til DMI's farligt vejr-vagt. 
 

Faktaboks

Sådan virker aftalen om DMI's farligt vejr-vagt

Målet med farligt vejr-aftalen er at yde rådgivning og øge dialogen under ekstreme vejrsituationer, så kvaliteten af det samlede beredskab bliver højere. Samarbejdsparterne kan på den måde være med til at sikre borgere og forhindre materielle skader.

Aftalen har indtil videre været med til at forbedre, hvordan kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber samarbejder lokalt under ekstreme vejrforhold. Meteorologen er i praksis omdrejningspunkt for dialogen med samarbejdspartnerne. Samarbejdet mellem parterne begynder op til 36 timer før vejrhændelsen alt efter hvilken vejrtype, der er udsigt til. Meteorologen indkalder til telefonmøder og sms'er løbende, når der er farligt vejr på vej til de områder, der er med i aftalen. Meteorologen rådgiver samarbejdspartnerne, og de kommunikerer både før, under og efter vejrsituationen.

Indtil videre er aftalen indgået hos forsyningsselskaberne BIOFOS, Frederiksberg Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning og NOVAFOS og de tilhørende kommuner og beredskaber. Samarbejdspartnerne har evalueret ordningen fra 2017. Evalueringen konkluderer, at samarbejdspartnerne sparer tid og ressourcer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Det skyldes, at de har mere nuanceret information til rådighed og som beslutningsstøtte og derfor kan forberede, planlægge og koordinere indsatsen bedre.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle