Blå bloks landbrugsudspil sikrer finansieringen af den grønne omstilling og holder samtidig hånden under tusindvis af arbejdspladser udenfor de største byer, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Dansk landbrug har på lange stræk en global førertrøje, når det kommer til at skabe en klimavenlig produktion. Derfor er det en bunden opgave for Christiansborg, at landbruget udvikles, så erhvervet kan holde hånden under de mange arbejdspladser, fødevareklyngen afføder i hele landet.
Sådan lyder det fredag morgen fra Landdistrikternes Fælleråd i en pressemeddelelse.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig derfor over det fælles landsbrugsudspil fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, som blev fremlagt fredag.
"Det er afgørende, at man i en kommende landbrugsaftale finder en balance mellem hensynet til arbejdspladser og de CO2-reduktionsmål, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget for 2030. Den balance mener jeg, at det nye landbrugsudspil i højere grad er med til at sikre", siger han ifølge pressemeddelelsen og fortsætter:
"Det er en bunden opgave at løse den grønne omstilling. Men bæredygtighed og lokale arbejdspladser kan og skal gå hånd-i-hånd. Derfor har min indgangsvinkel hele tiden været, at alle de mennesker, der hver dag står op til et job i fødevareklyngen, stadig skal have et arbejde på den anden side af en landbrugsaftale samtidig med, at vi i fællesskab rykker fødevareklyngen i en grøn retning".
Fødevareklyngen udgjorde i 2019 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse i de danske land- og yderkommuner - og i visse kommuner helt op til 20 pct. Til sammenligning tegner fødevareklyngen sig for 4,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmarks mellem- og bykommuner, viser data fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
I udspillet fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance lægges bl.a. op til at matche regeringens ambitionsniveau hvad angår reduktioner af kvælstof, mens udspillet reducerer klimagasser mere end regeringens udspil med flere varige midler, der også vil række ud over 2030. Samtidig er partierne enige om, at der skal investeres anslået 750 millioner kroner årligt i de kommende år for at understøtte den grønne omstilling.
