Landdistrikternes Fællesråd modtager pris for sit arbejde

SMV-prisen 2018 går til Landdistrikternes Fællesråd for deres indsats med at udbrede kendskabets til SMV’ernes betydning for lokal jobskabelse og uddannelse af de lokale unge i landdistrikterne.

Formanden for SMVdanmark, Organisationen for små og mellemstore virksomheder, Niels Techen, har i dag på vegne af Fonden Håndværkets Hus uddelt SMV-prisen til Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Overrækkelsen fandt sted på SMVdanmarks årsmøde, der netop er blevet afholdt i Docken i København.

Det skriver SMVDanmark i en pressemeddelelse.

"Landdistrikternes Fællesråd har bidraget positivt med at sikre gode vækstforhold for SMV’erne i hele landet – også i Danmarks land- og yderområder. De har bidraget væsentlig til at øge forståelsen for, hvor vigtigt et aktivt lokalt erhvervsliv er for en bred vifte af aktiviteter i land- og yderområderne", sagde Niels Techen, formand for SMVdanmark, da han overrakte prisen på SMVdanmarks årsmøde.

"Landdistrikternes Fællesråd får SMV-prisen 2018 som en anerkendelse for deres solide indsats og ikke mindst gode samarbejde med SMVdanmark".

vigtigt med sammenhæng

"Land og by er hinandens forudsætninger, og det er vigtigt med et sammenhængende Danmark. Derfor er det en kæmpe ære at få tildelt SMV-Prisen. Det er en ubeskrivelig dejlig påskønnelse for indsatsen, som jeg gerne vil takke Fonden Håndværkets Hus for", sagde formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da han modtog prisen på SMVdanmaerks årsmøde i dag.

TBS køber A/S Henry D. Nielsen og skaber en stærk Fendt-base i det midtjyskeMaskiner 24. maj · 14:41

I indstillingen af Landdistrikternes Fællesråd lagde Fonden Håndværkets Hus vægt på, at rådet har bidraget til at øge den generelle forståelse for SMV’ernes rolle i den private jobskabelse og i uddannelsen af de unge i landdistrikterne.

"Vi ved jo godt i SMVdanmark, at det er SMV’erne (de små- og mellemstore virksomheder, red.), der går forrest, når det kommer til at trække det tunge læs med at skabe nye jobs og lærepladser i både land og by. Men det skal resten af Danmark også vide", sagde Niels Techen.

"Derfor har Landdistrikternes Fællesråd og SMVdanmark ofte samarbejdet for at rette fokus på SMV’ernes betydning over for politikere og presse, hvilket blandt andet har resulteret i nedsættelsen af ’Vækstudvalget for erhverv, der fylder meget i land- og yderområder".

SMV-prisen uddeles årligt på SMVdanmarks årsmøde til en modtager, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder, SMV’ere.

Det er femte gang, Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu