60 unge deltog i klimatopmøde hos L&F
60 unge landmænd var samlet, da VKST holdt klimatopmøde hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Hvad er det vi taler om, når vi taler om klima? Og er al den fokus på klimaet egentlig en trussel eller en mulighed for landbruget? VKST havde inviteret til klimatopmøde på Axelborg en torsdag aften, og salen var fuld og snakke lystig. 

L&F’s direktør: Ja, vi har en udfordring 

Landbrug & Fødevarers adm. direktør Anne Arhnung indledte aftenen med at fortælle om erhvervets samlede klimavision: 

"Ja, vi har en udfordring, for fødevareproduktionen sætter aftryk på klimaet og dermed har vi også en del af ansvaret for at nedbringe landbrugets CO2 udledningen", sagde Anne Arhnung, der også kunne fortælle, at landbruget står for 24 pct. af Danmark CO2 udledning.

"Det er vores vision er, at vi skal udvikle vores erhverv. Og vi skal have mindst sammen produktion som i dag, men det skal være bæredygtigt og på sigt også CO2- og klimaneutralt", fortalte Anne Arhnung og fortsatte:

"Vi er i gang med at skabe nye løsninger på tværs af fødevareklyngen. Og tænk, hvis vi i Danmark kan gå foran og både gøre noget godt for landbruget, for Danmark og faktisk for hele verden", sagde Anne Arhnung og nævnte blandt andet muligheden for, at Danmark kan levere halm og biogas til brændstof til flyindustrien. 

Samtidig kunne Landbrug & Fødevarers direktør fortælle, at der fra politisk side bliver set meget positivt på landbruget, fordi erhvervet selv går foran og vil bidrage med løsninger, der både er klimaneutrale. 

Et af de spørgsmål deltagerne stille til Anne Arhnung i den efterfølgende debat var, om landbruget både kan være klimaneutral og levere nok fødevarer? 

"Vores mål er, at vi vil ha den samme eller større produktion som i dag, og jeg tror på, at vi kan gøre det bæredygtigt. Vi har allerede nogle af de mest bæredygtige produkter i verden i dag. Og vi skal ikke kun sælge mad, men også udstyr, viden og ideer", sagde Anne Arhnung.  

Sådan bliver landbruget mere bæredygtigt 

Tænketanken Frej var inviteret til at fortælle om udfordringerne med bæredygtig landbrugsproduktion, men det var ikke kun tænketanken, der pegede på løsninger. Også de unge deltage kom med en række indspil til at gøre erhvervet mere bæredygtigt. 

"Måske er genteknologi og CRISPR (genetiske værktøj, som gør det muligt præcist og billigt at ændre på forskellige organismers gener) en de af løsningen? Pløjefri dyrkning og CA kan være med til at binde CO2 i jorden – og vi skal i det hele taget være bedre til at binde CO2 i jorden", lød det fra salen.

Også færre husdyr og den måde vi producerer animalske produkter på skal under lup, sagde deltagerne. 

Iben Krogh Rasmussen fra Frej sluttede sit oplæg af med at vise, hvordan mange af de fødevarer, der produceres i Danmark er meget bæredygtige både i forhold til klima og ernæring og det giver landbruget en unik mulighed for at være i front i klimakampen.

"Der er nogen, der siger at landbruget er det nye vindmølleeventyr. Jeg tror landbruget er det nye og endnu grønnere vindmølleeventyr", sagde Iben Krogh Rasmussen afslutningsvis. 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.