Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.Foto: Bærdygtigt Landbrug"Lovlig anvendelse af godkendte pesticider i landbruget udgør ingen fare for grundvandet", lyder det fra Bæredygtigt Landbrug, der i et høringssvar opfordrer Miljø- og Fødevareministeriet til at trække en bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) tilbage.
"BNBO er politisk bestillingsarbejde, når det er værst, og bekendtgørelsens indhold er noget fagligt og juridisk makværk", siger Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.
Han forklarer, at de eneste problemer skyldes fortidens synder – hvor en af de væsentligste kilder er, at vandselskaber selv brugte Prefix (der giver nedbrydningsproduktet BAM) til at friholde arealerne omkring boringerne for ukrudt. Miljøstyrelsen har desuden påvist, hvordan et utal af boringerne er utætte på grund af fejlkonstruktioner – hvorfor en indsats ved at tætne de utætte borings-konstruktioner vil have en noget mere gavnlig effekt end indsatser på dyrkningsfladen.
Bæredygtigt Landbrug råder således i stedet staten til at forpligte kommunerne til at foretage omfattende undersøgelser og vedligeholdelsesarbejder af boringerne. Når reparationerne er gennemført, kan der iværksættes nye tiltag, hvis der fortsat forefindes uønskede stoffer.
Nikolaj Schulz finder det i øvrigt utilstedeligt, at den nye bekendtgørelse dikterer åbenlys forskelsbehandling i forhold til kommunerne:
"Hvis kommunen er af den opfattelse, at der ikke er noget problem indenfor et BNBO-område, gælder der en udvidet og snørklet begrundelsespligt. Man bliver altså straffet på både pengepungen og arbejdspresset for at tro på sagkundskaben og fagligheden – og hvilken kommune tør udsætte sig selv for det?", spørger chefjuristen.
