Tirsdag 18. juni inviterer Økologiudvalget i Djursland Landboforening til bedriftsbesøg hos Jesper Søgaard, Kannegaard Økologi ved Hadsten.
Hos Jesper Søgaard er bedriftens hovedaktiv er en studeproduktion på ca. 380 dyr, som afgræsser store naturarealer i nærområdet. Udover studeproduktionen er der opstartet mælkeproduktion med indkøbte udsætterkøer fra andre malkebesætninger, hvor mælken anvendes til egne kalve, og hvor resten afsættes til Arla.
Ud af bedriftens samlede areal på 230 hektar, er de 150 hektar til naturpleje. På de resterende 80 hektar dyrkes hovedsageligt græs samt et mindre areal med rug og raps.
Slagtedyrene bliver afsat direkte til storkøkkener samt private forbrugere. Bedriften har været økologisk omlagt siden 2014.
Faktaboks
Tid og sted:
- Tid: Tirsdag 18. juni kl. 19.30
- Mødsted: Mødestedet er Lerbjergvej 20, 8370 Hadsten.