Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening inviterer på bedriftsbesøg hos Lasse Jensen, Højvang Landbrug ved Fløjstrup. Temaet for aftenen er præcisionsjordbrug, hvor der gradueres på udsædsmængder, gødning og kemi.
Lasse Jensen driver Højvang Landbrug på det nordvestlige Djursland. I markplanen er der 275 ha med korn, vinterraps og frøgræs.
Temaet for aftenen er ”præcision”, idet Lasse Jensen forsøger sig med graduering af både udsædsmængder, gødning og kemi. Udsædsmængderne gradueres ud fra satellitfotos for at opnå en ensartet afgrøde på hele arealet. Ligeledes gradueres der også på kvælstoftildeling og kemi.
Enkelte arealer dyrkes pløjefrit. Lasse Jensen har maskinsamarbejde med en nabo.
På aftenen deltager planteavlskonsulenterne Charlotte L. Udsen og Michael Erlang-Nielsen.
Bedriftsbesøget finder sted tirsdag den 21. maj 2019 kl. 19.30, og mødestedet er Fløjstrupkærvej 14, 8960 Randers SØ.