Corona gav gris og jubilæumsøl til gadefest

Corona spændte ben for Holstebro Struer Landboforenings 200 års jubilæums fest, men øl og gris skulle ikke gå til spilde.

I forbindelse med Holstebro Struer Landboforenings 200 års jubilæum har en af aktiviteterne været frilands griseproduktion ved Måbjerg kirke. Grisefolden har været besøgt af mange fra Holstebro og omegn.

Produktion af Jubilæumsøl har ligeledes været en jubilæumsaktivitet så grillet gris og øl var klar til jubilæumsfesten. 

Da Corona satte en stopper for større forsamlinger, besluttede Holstebro Struer Landboforening at udlodde gris og jubilæumsøl til gadefest eller landsbyfest.

Som medieplatform har foreningen brugt Facebook, hvor næsten 500 aktivt deltog i konkurrencen og mere end 10.000 var inde på siden.

Vinder af Facebook konkurrencen blev Per Kristensen, Potteskåret, Mejrup ved Holstebro som sammen med hele gade med det specielle navn Potteskåret fik en festlig aften, hvor formand for landboforeningen Kristian Gade serverede grillet gris, jubilæumsøl m.m. til de godt 50 deltagere.

Kristian Gade var efter arrangementet ikke det mindste i tvivl om, at hele gaden efter det gode arrangement, vil være gode ambassadører for landbrugs erhvervet. 

"Mødet med vores forbrugere ved lidt anderledes arrangementer giver værdi. Jeg og alle på gaden i Mejrup havde en super fredag aften hvor der var tid til hygge samtidig med at jeg fik mulighed for at fortælle om vores erhverv og det at være landmand", fortæller Kristian Gade.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.