ArkivfotoFoto: John Christensen."At begrave tusinder af mink er ikke bare til skade for miljøet. Det er tillige spild af animalske restprodukter, som kan danne grundlag for en produktion af gødning, foder og biogas".
Det siger adm. direktør Sune Aagot Sckerl, LandboSyd i en kommentar til den aktuelle debat om de nedgravede mink ved Boutrup sø ved Holstebro.
Han undrer sig over, at der slet ikke har været fokus på den cirkulære økonomi i forbindelse med, at millioner af mink skulle aflives. Minkkroppene har faktisk en værdi, forklarer han.
"Jeg gætter på, at regeringen og myndighederne har hastet denne sag igennem uden at tænke sig om. Nu står vi i en uheldig situation med debat om, hvad der skal ske med minkene efter at de evt. er gravet op. Men der er faktisk viden at trække på, så problemet kan løses", siger Sune Aagot Sckerl.
Han har i 20 år arbejde med cirkulær økonomi og stod som områdedirektør i HedeDanmark for at genanvende vegetabilske og animalske restprodukter til gødning, foder og biogas. Sune Aagot har været formand for Genanvendt Biomasse gennem syv år og siddet i bestyrelsen i Biogasbranchen.
23 år gammel lov er overtrådt
Han forklarer, at det allerede I 1997 blev forbudt at deponere organisk affald i Danmark. Det er 23 år siden. Desuden satte daværende statsminister Helle Thorning i 2013 genanvendelsen i højeste gear og introducerede cirkulær økonomi fra talerstolen ved Folketingets åbning.
"Men det blev åbenbart helt glemt, da den nuværende regering nærmest i panik gravede minkkroppe ned i huller i jorden, tæt på søer og recipienter", siger Sune Aagot Sckerl.
Potentiale i de døde mink
"Hvorfor glemmer vi at organisk materiale, hvis det ikke anvendes korrekt, udgør en forureningsrisiko, og hvorfor glemmer vi det åbenlyse potentiale der er i det organiske materiale", spørger Sune Aagot Sckerl.
147 ton kvælstof
Minkene er gravet ned på to lokaliteter – ved Kølvrå og Nr. Felding. Om det sidstnævnte sted har miljøminister Lea Wermelin i et skriftligt svar i Folketinget oplyst, at ét ton mink indeholder ca. 30 kg kvælstof. Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er nedgravet ca. 4.900 ton mink i området ved Boutrup Sø, hvilket svarer til ca. 147 ton kvælstof.
Sune Aagot Sckerl har regnet på tallene. Hans overslag viser, at hvis alle danske minkkroppe i stedet blev opbevaret og afsat til biogasanlæg, ville de danne grundlag for en gasproduktion svarende til årsforbruget i ca. 5.500 husstande. Indholdet af fosfor-gødning svarer til gødskning af knap 20.000 ha og indholdet af kvælstof-gødning svarer til gødskning af ca. 4.500 ha. Han fortæller, at der er gode erfaringer med at opbevare organisk materiale fra mink i gylletanke.
”De fleste biogasanlæg har i dag en ren og uren zone således, at animalsk materiale kan modtages uden risiko for kontaminering af f.eks. udgående gylle m.v. Dertil er der krav til at disse anlæg skal kunne hygiejnisere materialet ved 70 grader i mindst en time, hvilket slår virus og bakterier ihjel. Uanset så er jeg ikke smitteekspert, og det er muligt, at nogle af minkkroppene ikke kunne genanvendes pga. smitte", siger han.
Ikke motiverende
Politikerne vil her i slutningen af ugen tage stilling til et beslutningsforslag til, hvad der skal ske med de nedgravede mink:
"Jeg håber de tænker sig godt om og spørger eksperterne – også de eksterne. Når jeg tænker på, hvordan vi hver eneste dag i landbruget arbejder seriøst med disse problemstillinger, er det vanvid, at regeringen vælger denne panikløsning, hvor den cirkulære tankegang fuldstændig glemmes. Det er ikke just motiverende set i lyset af, at Regeringen snart præsentere et udkast til en miljø- og klimaplan for landbruget", siger Sune Aagot Sckerl.
OBS. afsnittet om biogasanlæg er blevet ændret kl. 14.39.med kommentar om ren og uren zone på biogasanlæg.
