Djursland Landboforening er klar til generalforamling

Djursland Landboforening afholder den 10. juni generalforsamling. I år bliver generalforsamlingen kun for aktive medlemmer af foreningen, og der kræves tilmelding.

I år bliver generalforsamlingen for Djursland Landboforening grundet COVID19 kun for foreningens aktive medlemmer.

Generalforsamlingen finder sted i Auning Idræts- og Kulturcenter, Sdr. Fælledvej 5c, 8963 Auning torsdag den 10. juni 2021 kl. 19.00 og kræver som altid tilmelding. Der vil denne aften være en let bespisning med start kl. 18.30 for de fremmødte. Der vil mod sædvanen ikke være indlæg udefra, da aftenens formelle program er udvidet med ekstra valg og beretninger.

Til generalforsamlingen afgiver formand Hans Gæmelke sin beretning med efterfølgende forhandling om beretningen. Derefter vil der være korte beretninger ved de to udvalgsformænd: Peter A. Poulsen, formand for Udvalget for Planter og natur og Erik R. Jensen, formand for Økonomiudvalget.

Denne aften vil der udover den ordinære generalforsamling være valg til Økonomiudvalget og Udvalget for Planter og natur. Der afholdes ligeledes valg til Deltidsudvalget, Økologiudvalget, Svineproduktionsudvalget og Kvægbrugsudvalget. Beretninger fra sidstnævnte formænd kommer til at foregå på en række bedriftsbesøg i juni måned.

Tilmelding til generalforsamlingen er nødvendig, ligesom der skal fremvises coronapas. Desuden skal der bæres mundbind eller visir, når man ikke sidder ned.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.