Drama om storfusion: Ikke nødvendigt flertal for fusion i Skive

Landboforeningen Limfjord opnåede ikke det nødvendige flertal til fusion med Lemvigegnens Lbf. og LandboThy ved generalforsamlingen mandag aften.

Den planlagte fusion mellem de tre foreninger: Landboforeningen Limfjord, LandboThy og Lemvigegnens Landboforening er uventet sat på stand by.

Det er situationen, efter at Landboforeningen Limfjords generalforsamling mandag aften ikke gav det nødvendige flertal på to tredjedele for fusion.

Efter en lang debat med argumenter for og imod fusion, blev resultatet af afstemningen, at 43 stemte ja, 23 nej og 2 stemte blankt.

Gør Nyt forsøg

Resultatet betyder ikke, at fusionsplanerne er skrinlagt, men derimod, at Landboforeningen Limfjord snarest indkalder til ekstraordinær generalforsamling, hvor ordinært flertal vil være nok til at sikre fusionens gennemførelse.

Situationen er dog under alle omstændigheder prekær for Landboforeningen Limfjords bestyrelse - ikke mindst fordi det efter afstemningen kom frem, at bestyrelsen allerede - i forventning om ja til fusion - har opsagt direktør for Landbo Limfjord Benny Kirkegaard.

Store flertal sagde ja

Lemvigegnens Landboforening og LandboThy holdt også generalforsamlinger mandag aften.
Her var der solid opbakning til fusionsplanerne.

Direktør for LandboThy Henrik Galsgaard er på forhånd udpeget af det fælles fusionsudvalg som den, der skal være direktør for den - måske - kommende storforening. Den har også allerede fået navn: Fjordland.

Vi er i gang med at indhente kommentarer.

Navn rettet: Benny Kirkegaard er navnet på Landbo Limfjords direktør.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Fra samme forening