Ellinglund Økologi lægger hus til Økologisk Sommermøde 2022

Hør om ko-kalv samvær, afgræsning, skovlandbrug og meget mere: Landbrug & Fødevarers Økologisektion inviterer til sommermøde 2. juni.

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøde torsdag 2. juni. Det foregår i år hos Gert Glob Lassen,  Ellinglund Økologi ved Silkeborg. 

Ellinglund Økologi er et moderne økologisk familielandbrug med fokus på udviklingsaktiviteter inden for bl.a. ko-kalv samvær, afgræsning, jordbearbejdning og skovlandbrug.

- Vi står alle sammen over for store udfordringer og forandringer i de kommende år, som kræver nytænkning. Ellinglund Økologi har stor fokus på dyrevelfærd, klima og nye  dyrkningssystemer”, siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse om mødet.

Programmet

På sommermødet vil Gert Glob Lassen give et indblik i Ellinglund Økologis mange forskellige aktiviteter inden for bl.a. ko-kalv samvær, afgræsning og skovlandbrug.

Der vil også være mulighed for at møde formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard og økologiformand Hans Erik Jørgensen til debat om aktuelle erhvervspolitiske emner på økologiområdet og for landbruget generelt.

På mødet kan man desuden høre faglige oplæg om status og fremtid for udvikling af ko-kalv systemer, om erfaringer med holistisk inspireret afgræsning og potentialer og effekter af  skovlandbrug i Danmark.

Mødet foregår fra kl. 17.00 til 21.30. Det koster 175 kroner at deltage og først-til-mølle princippet gælder ved tilmelding - senest 27. maj.

Faktaboks

Økologisk Sommermøde 2022

  • Torsdag 2. juni 17 til 21.30 hos Ellinglund Økologi, Ellingvej, 8600 Silkeborg.
  • Pris: 175 kr. exkl. moms ved tilmelding senest 27. maj

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.