Enegård bliver vært ved Kvægbrugsudvalgets årlige bedriftsbesøg

Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening inviterer den 7. juni kl. 19.30 til bedriftsbesøg hos Mathias Hedegaard Hansen i Balle, som har en forholdsvis nyetableret malkebedrift, der på et enkelt år gik fra malkerobotter til malkestald, og fra røde køer til jersey-besætning.

Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening har i år valgt at tage til Balle på Djursland for at afholde årets bedriftsbesøg. I Balle på Enegård bor mælkeproducent Mathias Hedegaard Hansen. Selvom han er en forholdsvis ung og nyetableret mælkeproducent, så lavede han tilbage i 2020 flere ændringer på et helt år, end de fleste når på et helt liv, da han valgte at sætte malkerobotterne ud, etablere en malkegrav og skifte hele sin besætning ud til jersey køer.

Ta’ på besøg hos Mathias Hedegaard Hansen, Enegårdsvej 1, 8444 Balle, tirsdag den 7. juni kl. 19.30, og hør mere om hans historier og planer for bedriften.

Bedriftsbesøget er gratis, og alle er velkomne. Der kræves ingen tilmelding til arrangementet.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.