Fyns Familielandbrug: "Tænk biodiversiteten og naturen ind i hverdagen"

Vi kan alle gøre en positiv forskel for biodiversiteten og naturen i vores hverdag, og det kan ovenikøbet kombineres ved at spare både tid og penge, mener Fyns Familielandbrug.

Et nyt år er oplagt til at indføre nye vaner, og de behøver hverken at være dyre eller svære at indføre. Fyns Familielandbrug foreslår at benytte lejligheden til at tænke biodiversiteten og naturen ind i hverdagen - og måske endda i nytårsforsættet.

Der er mange måder at hjælpe biodiversiteten og naturen på. Både ved at gøre noget, og ved at undlade at gøre noget. I en travl hverdag er det sidste måske det mest tiltalende for mange, og her har Lilly Jørgensen, formand for Familieudvalget i Fyns Familielandbrug, flere forslag, som er lige til at indføre, uden at løfte en finger:

"Et nytårsforsæt kunne være at lade et hjørne af haven eller marken stå urørt og se hvilket liv, der så udfolder sig der", foreslår Lilly Jørgensen.

"Drop havearbejdet i et udvalgt område og brug det til en bunke grene eller kompost i stedet. Det sparer tid, både i forhold til vedligehold og bortskaffelse af affald, og bunken kan gøre stor lykke for blandt andet pindsvin. Desuden kan man blive glædeligt overrasket over, hvad der dukker op af nyt liv der, hvor man lader naturen passe sig selv", siger hun.

Netop det har Lilly Jørgensen erfaret på sin egen grund, hvor en sø fik lov at leve sit eget liv i en gammel grusgrav.

"Med tiden er der kommet både fisk og muslinger i søen uden, at vi har gjort noget", fortæller hun. Rundt om søen er der også dukket liv op af sig selv, både i form at insekter og blomster.

Hent inspiration hos den ældre generation

På den store remskive gør forskerne os hele tiden klogere, men lokale initiativer hos den enkelte familie kan også gøre en forskel for naturen og biodiversiteten. Her opfordrer Lilly Jørgensen til at hente inspiration hos den ældre generation. De er vokset op med det, der optager mange af os i dag: Genbrug, bæredygtighed samt at begrænse forbruget.

"Incitamentet var nok et andet i det forrige århundrede, end det er i dag, men tankerne er blevet tænkt mange gange før", understreger hun og fortsætter:

"Den ældre generation er flasket op med at være nøjsomme og tænke over, hvad man reelt har brug for. Prøv at spørge dine ældre familiemedlemmer eller naboer om, hvad de gjorde i deres barndom for at passe på pengene og på tingene", opfordrer hun.

Dengang så man eksempelvis sjældent en have bestående kun af græs og ligusterhæk. Der er mange gode råd at hente, som stadig giver god mening i det 21. århundrede.

Alt skal tilbage til naturen

En god huskeregel i det daglige er, at alt skal tilbage til naturen igen.

"Der er ikke noget af det, vi forbruger, som bare forsvinder uanset hvordan, vi "bortskaffer" det. Derfor giver det god mening selv at genbruge det, man kan, og sortere resten, så andre kan genbruge det bedst muligt. Det, som vi hver især gjorde i går og gør i dag, har en betydning for i morgen. Fremtiden skabes af både fortiden og nutiden, og derfor har vi alle et personligt medansvar i forhold til at sikre bedre betingelser for naturen og biodiversiteten", siger Lilly Jørgensen og fortsætter: 

"Biodiversiteten trives bedst, når naturen får lov at stå urørt. Lad et hjørne stå og se, hvad der dukker op", forslår Lilly Jørgensen.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.