Gefion vinder igen principiel vandløbssag i Miljøklagenævnet

I 2017 klagede Landboforeningen Gefion til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Egedal Kommunes fællesregulativ for Værebro Å. I sidste uge kom afgørelsen, og den giver Gefion medhold i, at fællesregulativet  ikke lever op til loven.

"Afgørelsen er en stor og principiel sejr for lodsejernes retssikkerhed, fordi vi har fået slået fast, at det strider mod loven, når en kommune og deres rådgiver ikke ville give mulighed for at lave ekstraordinær grødeskæring i vandløbene og samtidig går fællesregulativet langt ud over vandløbslovens rammer", lyder det fra Torben Hansen, der er formand for Landboforeningen Gefion i en pressemeddelelse.

stærk kritik af kommunenen

Det er rådgivningsfirmaet Niras, der har lavet regulativet for Egedal kommune, og som har rådgivet kommunen til ikke at lave ekstraordinær grødeskæring. Og det overrasker ikke Erik Hansen Blegmand, der er erhvervspolitisk konsulent for Landboforeningen Gefion: 

"Andre kommuner har brugt samme rådgiver til at lave fællesregulativer for alle eller store dele af vandløbene i en kommune. Og linjen er den samme: rådgivere fortæller kommunerne, at det ikke er lovligt at lave ekstraordinær grødeskæring. Men det kan man selvfølgelig godt, når det beror på en konkret vurdering, og det er derfor vi har fået medhold i vores klage", fortæller Erik Hansen Blegmand. 

Ifølge den erhvervspolitiske rådgiver er den rådgivning Niras giver forældet, for i dag handler det netop om at lave regulativer, der tager højde for det enkelte vandløbs særkende og behov i forhold til f.eks. vandplanerne og afvanding: 

"Niras generaliserer i en tid, hvor der er brug for målrettet rådgivning og indsats i forhold til natur, miljø og afvanding i vandløbene. Og et fællesregulativ er det stik modsatte, hvor man skærer alle vandløb over en kam", siger Erik Hansen Blegmand. 

Regulativer må ikke gå videre end loven 

Samtidig har Gefion fået medhold i, at man ikke kan lave er regulativ, der indeholder påbud. Flere af regulativets paragraffer var nemlig formuleret som deciderede påbud, f.eks. om at der skal opsættes hegn ved vandløbet, hvis der er dyr, der græsser ned til vandløbet. 

"Loven siger klart og tydeligt, at kommunen skal lave en konkret og individuel vurdering af en række forhold, f.eks. omkring hegning. Så det er kun positivt, at klagenævnet også giver os medhold på 
det punkt og tydeligt melder ud, at kommunen går for vidt", siger Torben Hansen. 

I alt er der sendt tre klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men Gefion er den eneste landboorganisation, der har klaget. 

Forfra med et nyt regulativ

Nu skal kommunen starte forfra og lave et nyt regulativ og Gefion håber, at kommunen nu vil inddrage alle interessenter i det videre forløb, så der bliver ejerskab til det nye regulativ. Samtidig hæfter Gefion sig ved, at der har været kommunalvalg siden regulativet blev lavet. Der er kommet en ny formand for det ansvarlige udvalg, og det virker som om, der er et større ønske om at inddrage lodsejerne, organisationer og ålav i processen.