Hans Gæmelke fylder 60 år: At være formand er det bedste job i verden

Tirsdag 6. juli 1961 – for præcis 60 år siden – fik Lundballegaard i Ørsted en ny beboer. Den lille lyshårede dreng, som kom til verden på Ørsted Sygehus, var en "bette nøler", der kom til at hedde Hans Gæmelke.

Han blev det sidste skud på stammen ud af en børneflok på 4 og fuldstændig intetanende om, at han 60 år efter ville sidde på terrassen i sit barndomshjem, kigge ud over de marker, som hans forfædre har drevet i årtier og være formand for den lokale landboforening. Den sidste del, altså den del med den lange karriere som formand, blev han allerede i sine ungdomsår overbevist om aldrig kom til at ske.

"Min far var landmand og aktiv organisationsmand. Han var meget væk, og jeg sagde ret tidligt til mig selv, at det skulle jeg i al fald aldrig beskæftige mig med", lyder det fra fødselaren.

Dengang for 60 år siden

Hans Gæmelkes far var svineproducent og planteavler på Lundballegaard i Ingerslev nær Ørsted. Moderen var hjemmegående og sørgede for både familien og de fem ansatte. På et tidspunkt var der køer på gården, og Hans’ tidligste barndomsminde er, at han en morgen var med faderen i stalden, og der lå den store tyr død af en hjerneblødning i stalden.

"Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var, men det må virkelig have været noget, der gjorde indtryk på mig, for jeg husker det helt tydeligt den dag i dag", fortæller han.

Hans starter i skole i St. Sjørup, og efterfølgende bliver hans klasse den sidste årgang, som tager en realeksamen på Rougsøskolen i Ørsted. Der var lige en kort overgang, hvor Hans overvejede at blive tømrer, men den tanke lod han hurtigt fare, for han skulle være landmand, for planteavlen var hans helt store interesse. Hans kommer til Hovedgård nær Horsens, hvor han egentlig skulle være elev i marken, men gårdejeren manglede en fodermester i stalden, og så fik han den tjans.

"Jeg havde aldrig i mit liv malket en ko, men det fik jeg lært. Det var nu meget sjovt", siger Hans Gæmelke.

Fra Hovedgård gik turen til Kalø Landbrugsskole, hvor Hans tilbringer 3 måneder, inden han får arbejde på en ejendom i Ringsted, hvor han skal passe både søer, slagtesvin og planteavl. Her er han et halvt års tid, inden han melder sig på en Grundtvigsk Højskole i Hillerød. Hans vil til USA i foråret 1982, men hans skoleengelsk trænger til en finpudsning. Højskoleopholdet kom til at præge resten af Hans Gæmelkes liv, men det kommer vi tilbage til senere.

Fod plantet i egen muld

Hans tager til Illinois for at komme ud at se verden og arbejde som landmand. Der var også plads til en smuttur til Canada, hvor der skulle høstes og lidt sightseeing i Californien.

"Den tur modnede mig meget. Ingen tvivl om det. Det var et værre knokkelarbejde, men det var en spændende tur", siger han.

Da Hans kommer hjem er han et smut i Nordjylland for at arbejde, inden han stempler ind hos Poul Siegumfeldt i Tørslev på Djursland, hvor han kommer til at arbejde med planteavl. Hans er ikke færdig med at gå i skole, så han vælger at tage driftslederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole, og det bliver han færdig med i 1985. Samme år køber han Solvang med 40 ha jord – nabogården til forældrenes ejendom, Lundballegaard.

I flere år driver Hans og faderen de to ejendomme i fællesskab. Den nu 31-årige Hans Gæmelke har ikke fundet sig en partner, og drømmen om barn og familie begynder at presse sig på.

"Jeg havde på det tidspunkt svært ved at se mig selv som landmand herude uden familie og børn", siger han.

En indbydelse til 10-års jubilæet på højskolen kommer ind ad brevsprækken, og midt i maj 1992 tager Hans turen til Hillerød til et glædeligt gensyn med de mange andre deltagere. Her falder han i snak med Kirsten, som også er til jubilæum. Kirsten er bosat i Odense og er alene med lille Martin på 6 år. De to aftaler at mødes bagefter, og Hans får gevaldigt travlt med at så shinet Solvang op, til Kirsten kommer på besøg. Inden sommerferien er omme, er Kirsten og lille Martin flyttet til Ørsted.

"Kirsten sagde, at hvis det her skulle fungere, så skulle Martin starte i børnehaveklasse her. Og det gjorde det jo heldigvis – for vi har lige haft sølvbryllup", fortæller Hans Gæmelke”.

Og så går det stærkt. Allerede året efter at Kirsten er flyttet ind, kommer datteren Katrine til verden, parret bliver i ’94 gift i Estruplund Kirke, og Anders bliver født i sensommeren 1995. I samme periode flytter Hans og familien ind på Lundballegaard.

Om jeg vil være formand?

Fra 1994 driver Hans nu selv Lundballegaard og de 360 ha planteavl samt svineproduktionen. Svinene har han, indtil de bliver sat ud i 2013. Af årsager, som fødselaren ikke selv kan huske, ender han i bestyrelsen i det, der dengang hed Rougsø-Sønderhald Herreds Landboforening. Her sidder han i bestyrelsen indtil 2004, hvor han bliver formand for det, som vi i dag kender som Djursland Landboforening.

"Selvom jeg ikke ville være organisationsmand, så endte jeg simpelthen med at skifte mening. Jamen, det ene fører jo det andet med sig, og jeg må bare sige, at det er et rigtig spændende arbejde, hvor man møder en masse interessante folk", lyder det fra Hans Gæmelke.

Hans Gæmelkes interesse for at arbejde for landbrugets vilkår gør, at han i mange år har været repræsenteret i en lang række landbrugsrelaterede organisationer. Lige nu sidder han i bestyrelsen i Det Grønne Museum, primærbestyrelsen i L&F, Alm. Brand’s repræsentantskab, i Byggeri & Tekniks bestyrelse og delegeret til DLF…. og ja, så er han formand for Djursland Landboforening.

"At være formand for Djursland Landboforening er det bedste job i verden. Vi har gode medlemmer, der støtter op om foreningen og en helt flok dygtige medarbejdere på landbocenteret i Følle", siger han.

Noget af det største

Hans Gæmelke har efter eget udsagn haft mange store oplevelser som formand for landboforeningen, men der er to ting, der står som de absolut største begivenheder. Den første var da man valgte at samle rådgivningen i Følle i 2008.

"At samle rådgivningen ét sted, hvor alle kunne føle sig tilpas, var den bedste beslutning. Det var et spændende projekt, som har vist sig at være givende for alle", siger han.

Den anden store begivenhed var tilblivelsen af Nationalpark Mols Bjerge, som dengang var et projekt, som delte vandene.

"Jeg synes, at nationalparken blev dannet på et grundlag, som alle kunne se sig selv i – både dem indenfor og dem udenfor. Det er virkelig et af det mest interessante projekter, jeg har været med i", lyder det fra Hans Gæmelke.

Det kan godt være, at formanden fylder 60 år, og pensionsalderen kommer et hak tættere på, men det er ikke noget, som Hans Gæmelke har bekymret sig et sekund over.

"Jeg stopper ikke med at være landmand, og jeg regner med, at jeg skal bæres fra Lundballegaard. Jeg håber, at jeg som formand fortsat kan være én, som man kommer til og stoler på vil gøre noget godt for områdets landmænd. Jeg vil i al fald fortsætte med at arbejde for landbruget, så længe der er nogen, der vil have mig til det", siger Hans Gæmelke.