Heldet var med Holstebro Struer Lbf: Perfekt dag for generalforsamling i bøgeskoven

Holstebro-Struer Landboforening var mere end heldige med eksperiment i jubilæumsår: Generalforsamling i fri luft.

"Danmarks smukkeste generalforsamling" har de allerede døbt dagens arrangement i Holstebro-Struer Landboforening.

Foreningens formand Kristian Gade er mere end tilfreds efter det veloverståede eksperiment, som det var, at afvikle generalforsamling i det fri, i Sir Lyngbjerg lidt uden for Holstebro mellem  bakker og grønne bøgetræer.

Baggrunden for det utraditionelle arrangement var den  kedelige - corona-virussen og forsamlingsrestriktionerne - som ingen kunne forudse udviklingen i, da beslutningen om en generalforsamling med ekstra højt til loftet blev truffet.

Men medlemmerne tog godt imod, selvom de i stedet for et aftenarrangement og middag måtte nøjes med et rundstykke og en kop kaffe i papbæger og en afsluttende sandwich.

"Trods de specielle omstændigheder er det vores evaluering, at det gik rigtig godt. Folk syntes, det var en sjov måde at gøre det på."

"Vi var kanon heldige med vejret og med hele set up'et med bøgeskoven som den perfekte ramme. De tilbagemeldinger, jeg har fået, er, at folk synes, det havde været en fin og dejlig dag", siger Kristian Gade.

Formand genvalgt

Kristian Gade måtte på minus-siden konstatere, at kun ca. halvt så mange medlemmer som normalt var mødt op -  cirka 60 - men de, der var, kunne til gengæld råbe hinanden op uden tekniske hjælpemidler.

"Der var en rigtig god debat og vi kom vidt omkring i emnerne", siger Kristian Gade.

Han kan også glæde sig over, at han efter generalforsamlingen opnåede genvalg til formandsposten, da bestyrelsen konstituerede sig.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.