Klimadagsorden er i tråd med effektiv landbrugsproduktion
Herning-Ikast Landboforening afviklede mandag 11. maj digital generalforsamling.

"Jeg ved, at snakken om klima og bæredygtighed giver flere af vores medlemmer »varmeknopper« – men hvad enten vi kan lide det eller ej, så er det en dagsorden, der er kommet for at blive. Vores virksomheder har meldt sig ind i kampen, og vi har som et fælles erhverv meldt ud, at vi vil være et klimaneutralt landbrug i 2050".

Det var nogle af ordene fra Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening, der mandag holdt digital generalforsamling. Medlemmerne havde fået beretning på forhånd, kunne indstille kandidater til bestyrelsen og stemme om beretningen på selve dagen. 

"Vi skal ikke glemme, at en klimaansvarlig tankegang er i god tråd med at være effektive. Det er en opskrift, vi kender og allerede bruger: Vi er nemlig verdensmestre i at producere mest muligt med mindst muligt input", fremgik det af beretningen.

"Vi kender langt fra alle de virkemidler, der skal til for at gøre os klimaneutrale – men der er mange ting, vi allerede nu kan gøre, som biogas, fodring, optimereret produktionen og udtagning af lavbundsjorde.
Svaret på en del af landbrugets udfordringer hedder multifunktionel jordfordeling. En stor national jordreform har potentialet til at kunne slå mange fluer med et smæk. Med multifunktionel jordfordeling kan vi bytte jord med samfundet og samtidig løse en klimaudfordring på vores egen bedrift", sagde formanden som desuden kunne glæde sig over, at driftsgrenene planteavl og svin havde haft et godt 2019, mens det så være ud for mink og slagtekvæg.

Fakta, fejl og følelser

Sven Agergaard fandt det helt utilgiveligt, at ministerier og styrelser i mange situationer bruger tal, som viser sig at være forkerte. Først var det 100.000 ha, der bliver forhøjet til 170.000, der skal tages ud. Så en regnefejl på 3.000 tons kvælstof. Så en fejl i kort vedrørende placering af minivådområder. Så en kæmpe regnefejl på udledningen i år 1900. 

"Men når det er myndigheder, der begår fejl, får det ingen konsekvens", påpegede Sven Agergaard.

Gode aktiviteter

Sven Agergaard så også tilbage på en række arrangementer gennem året og nævnte blandt andet fokus på og møder om arbejdssikkerhed, faunastriber, Torvedag i Ikast, møde med naturfredningsforeningen, Aulum Dyrskue, Åbent Landbrug, vælgermøde op ti EU-valget, deltagelse i uddannelsesmesser. 

Fremad skal arbejdet fortsætte omkring forvaltningsplan for bæveren, begrænsning af markskader på grund af kronvildt. Her planlægges en ny opgørelse over vildtskader i 2020.

Selvom pesticider ikke udgør en trussel mod drikkevand i DK, er der politisk flertal for sprøjtefrie zoner omkring vandforsyninger.

"Her er vi igen ude i noget følelsespolitik, når det er værst", fremhævede Sven Agergaard, der lovede at arbejde for reelle erstatninger og fuld kompensation.

Herning-Ikast Landboforening kommer også til at arbejde for, at flere unge kommer ind i erhvervet, og at der skal gøres mere for at få unge i gang med en uddannelse inden for landbrug.

"Vi mangler og vil komme til at mangle uddannede landmænd. Det er beregnet, at der i 2030 vil mangle mere end 2.000 faglærte landmænd, hvis intet bliver gjort", lød det.

Ingen landmænd, ingen landbrug, ingen fødevarer

"Tilliden til vores erhverv har udviklet sig meget positivt de seneste år. Heldigvis lader befolkningen sig ikke længere påvirke så negativt af dårlig omtale af landbruget. Nye målinger viser, at mere end fire ud af fem danskere er positive eller neutrale over for landbruget. Samtidig falder den andel, der er på nakken af os for hvert år. I 2015 var det 15 pct. - i 2019 var det kun seks pct. der var negative overfor landbrugserhvervet. Det viser, at det nytter noget at arbejde med vores omdømme", konkluderede formanden.

Foreningens regnskab viste desuden et pænt overskud blandt andet takket være ejerandelen af rådgivningsvirksomheden Sagro.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.