Kom til Åbent minivådområde på Djursland

Fra den 16. april og frem til den 14. september kan der igen søges om tilskud til et minivådområde. Overvejer du at etablere et minivådområde, kan du få svar på dine spørgsmål den 27. maj, hvor der er Åbent minivådområde på Djursland.

Overvejer du at etablere et minivådområde, og vil du gerne se et færdigt resultat, så har du chancen torsdag den 27. maj til Åbent minivådområde 2021. Her byder Familien Frandsen, Tranemosegaard i Ørsted velkommen til deres minivådområde, der ligger i tre niveauer i landskabet. Minivådområdet er etableret med pumpe, etableret i 2020 og er 9.600 m2. Minivådområdet afvander et areal på 95 ha, og N-effekten er på 579 kg N/år.

Hvis du overvejer at få lavet et minivådområde, er din lokale oplandskonsulent klar til at hjælpe dig. Rådgivningen er gratis, og ansøgningsrunden om tilskud til minivådområde er netop åbnet den 16. april og løber frem til 14. september. Du får tilskud beregnet som standardomkostninger, og hvis du får godkendt din ansøgning, har du mulighed for at modtage forudbetaling på halvdelen af dit tilskud samtidigt med dit tilsagn.

Der er Åbent minivådområde flere forskellige steder i landet, dog er det forskelligt fra sted til sted, hvornår på dagen de har åbent. Til arrangementet får du mulighed for en snak med både landmand og den lokale oplandskonsulent, og du kan med egne øjne se det foreløbige eller endelige resultat.

Find dit nærmeste minivådområde her

Det er gratis at deltage, og arrangementet gennemføres under det skærpede forsamlingsforbud. Derfor er det nødvendigt, at du tilmelder dig. Tilmeldingen gælder efter først-til-mølle-princippet.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.