Landboforening vil have frist forlænget: Tilskud for milliarder i fare

Landbonord vil have forlænget fristen for arealstøtte, selvom Landbrugsstyrelsen har meldt ud at fristen forbliver den samme.

Af Søren Greve Olesen, Landbonord.

Facebook og Google kan håndtere mio. af brugere hver dag og time. Landbrugsstyrelsen kan ikke lave et IT-system ”Tast selv” som kan håndtere 400-500 brugere i form af landmænd og konsulenter. 

Vi er totalt uforstående overfor den manglende respekt for ansøgning af offentlige midler det medfører når landmænd og konsulenter ikke kan bruge systemet som det var tiltænkt", lyder det i pressemeddelelsen.

Resultatet bliver i følge landboforeningen:

  • Ufærdige ansøgninger indsendes og må rettes efter ansøgningsfristen
  • Medarbejdere som skal arbejde urimeligt lange dage og weekender
  • Landmænd som bliver usikre på om de overholder gældende regler og bliver i tvivl, om deres ansøgning er korrekt indsendt.
  • Stor risiko for at tidspres giver fejl, så der ikke bliver ansøgt om det rigtige.

Derfor er vores opfordring til Landbrugsstyrelsen – hvis de da ikke er taget på påskeferie!! – At de forlænger ansøgningsfristen til fredag den 26. april 2019.

Dog har landbrugsstyrelsen torsdag afvist at forlænge ansøgningsfristen, selvom de anerkender, at der har været en del driftsudfordringer med deres IT-systemer igennem hele ansøgningsperioden.

Landbrugsstyrelsen skal i hvert fald ikke beskyldes for at overdrive antallet af deres gentagne nedbrud, - store mangler med ordninger som det først har været muligt at trække data på her i sidste øjeblik – deres inkompetente handlinger på betalingsrettigheder, hvor de var nødt til at lukke systemet ned i flere dage, her i den mest travle tid – bare for at nævne nogle få af de absurde ting konsulenter og landmænd har været udsat for siden 1. februar. Her fredag morgen er systemet helt gået ned, så det er umuligt at logge på deres systemer - igen.

Afvisningen af forlængelsen på fire arbejdsdage begrundes i, at de så har kortere tid til kontrol og diverse beregninger.

Måske skulle Landbrugsstyrelsen bede deres medarbejder om at tage aftener og weekender med til at lave disse kontroller og beregninger – det er den konsekvens af Landbrugsstyrelsens inkompetente IT-systemer vi møder, at vi har måtte bede vores medarbejdere om at arbejde både tidlige morgner, aftener og weekender - vi har heldigvis nogle meget fleksible medarbejdere – men det er dog frustrerende at bede dem tage overarbejde og systemet så alligevel ikke virker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.