Enge, der ikke bliver afgræsset eller slået, springer i pil og siv. Regeringens forslag risikerer derfor at få den forkerte effekt.Det er ikke den rigtige løsning for naturen, hvis regeringen og dens støttepartier gennemfører et forbud mod at pløje, gøde og sprøjte 37.000 hektar ferske enge og strandenge.
”Hvis de røde partier vil straffe landbruget, så er disse erstatningsfri begrænsninger selvfølgelig en måde at gøre det. Men hvis ministeren vil samarbejde med landbruget til gavn for naturen og biodiversiteten, så skal det gøres på en helt anden måde. ikke mindst på de statslige arealer, hvor den ensartede forvaltning efter EU’s naturplaner kunne ændres til en naturpleje, der er tilpasset behovet på de enkelte arealer”, siger Søren Christensen, formand for landboforeningen vestjysk i en pressemeddelelse.
Ifølge regeringen skal forbuddene give plads og ro til, at alt fra sommerfugle til sanglærker kan brede sig i de våde enge. Det kræver dog, at engene bliver afgræsset eller slået med jævne mellemrum.
"Mindre gødning på engene gør ikke arealerne mere attraktive til afgræsning. Tværtimod. De gror til med pil og siv, og der kommer ikke flere husdyr ud. Slet ikke i en tid, hvor oksekødspriserne falder på grund af corona-krisen", siger Søren Christensen.
Han kender forholdene på blandt andet den nærliggende Borris Hede, der er ejet af Forsvaret:
"Her er der brug for endnu mere helårsafgræsning. Og sådan er der mange andre sårbare naturarealer, hvor der er brug for vilje til at sætte noget meget mere brugbart i gang fra staten i stedet for blot at begrænse naturplejen på nogle kulturenge. Hvorfor går miljøministeren ikke selv forrest med mere helårsafgræsning på de statslige arealer? Det er jo der, forskerne i biodiversitet anbefaler at gøre det, hvis det virkeligt skal batte noget".
Relaterede artikler
Kommentarer