LandboSyd er fortsat i arbejde
Medarbejderne fortsætter med at yde en optimal indsats til gavn for landmanden – også i denne vanskelige situation, siger adm. direktør Sune Aagot Sckerl.

Dele af samfundet går i stå som følge af corona-virus, men det gør LandboSyd ikke. Her vil 150 medarbejdere også i de kommende uger arbejde hårdt for, at landmænd får regnskaber til tiden og den rådgivning, de efterspørger.

Det fastslår adm. direktør Sune Aagot Sckerl. Han forklarer, at der traditionelt er meget travlt i rådgivningsvirksomheden på denne tid af året, og derfor gøres der en ihærdig indsats for at sikre medarbejdere forhold, så de kan yde en optimal indsats til gavn for landmanden:

Arbejdet bliver udført

"Nogle medarbejdere arbejder hjemmefra, andre arbejder på kontorerne hos LandboSyd, hvor de ikke længere behøver sidde tæt og dermed udsætte sig selv eller andre for en eventuel smitte. Vi har masser af opgaver, som skal klares - fx inden for økonomi og regnskab - og vi vil sikre, at det bliver udført, så landmændene bliver berørt mindst muligt af den alvorlige situation. Det sker selvfølgelig under hensyntagen til de krav og henstillinger, som kommer fra myndighederne", siger Sune Aagot Sckerl.

Telefon og Skype i brug

"Vi finder løsninger til gavn for vores kunder i denne vanskelige situation. Det kan godt være vi skal bruge telefon og Skype mere, og vi vil i bestræbe os på om muligt at kunne holde fysiske møder med enkelte landmænd hvis begge parter er trygge ved det", siger han.

Udvidet beredskab

LandboSyd har fokus på, at landmænd, der får problemer af den eller anden art som følge af corona-virus, kan komme hurtigt i kontakt med en rådgiver. Det gælder f.eks, spørgsmål omkring de ansatte – hvad skal man gøre med karantæne, hjemsendelse, pligter og rettigheder - og hvem skal passe dyrene, hvis de ansatte bliver syge?

"Vi er til rådighed og klar til at hjælpe med løsninger. Så kontakt gerne LandboSyd – vi er fortsat i arbejde", siger Sune Aagot Sckerl.

Hent mere info på landbosyd.dk
 
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.