LandboThy inviterer til sommermøde

LandboThy inviterer til sommermøde i Snedsted, med Anne Arhnung, Adm. direktør L&F og Niels Jørgen Pedersen, landmand og viceborgmester Thisted Kommune som talere.

Onsdag den 19. juni byder Anne Marie og Niels Jørgen Pedersen, Sundbyvej 4, 7752 Snedsted
velkommen, når LandboThy afholder årets sommermøde.

Talere med spændende baggrund og virke

Aftenens hovedtaler er Adm. direktør L&F, Anne Arhnung. Hun kom til det daværende Landbrugsraadet i 1996 og har siddet i direktionen i Landbrug & Fødevarer siden 2012.

I 2014 blev hun forfremmet til viceadministrerende direktør. Så efter mange år i landbrugets organisationer blev hun ansat som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i 2018.

Årets båltager er Niels Jørgen Pedersen, der er aftens vært på "Elvinesminde" – han er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer og nu også viceborgmester i Thisted Kommune.

"Det glæder os meget, at Anne Arhnung og Niels Jørgen Pedersen har givet tilsagn om at være talere på sommermødet", siger Leif Gravesen, formand for LandboThy og fortsætter: "Med to spændende profiler ser vi frem til nogle interessante indlæg".

Elvinesminde

Sommermødet starter kl. 19.00 med velkomst ved Niels Jørgen Pedersen, som også vil fortælle lidt om Elvinesminde. Anne Marie og Niels Jørgen Pedersen overtog gården i 1993. På Elvinesminde har de mælkeproduktion og en alsidig planteproduktion.

Land og by mødes

Sædvanen tro inkluderer billetprisen på kr. 100 helstegt gris med tilbehør og som noget nyt serveres der også oksefilet. Under middagen og efter hovedtalen underholder orkestret "Thyholm All Stars" med musik og sang.

Sommermødet er et sted, hvor land og by mødes, og sædvanligvis er der mellem 300 og 400 deltagere
– og LandboThy håber rigtig mange vil benytte lejligheden til i år at besøge Elvinesminde.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.