Landmænd rammes hårdt af eksplosive stigninger i tariffer

De danske el-forbrugere har været ude i høj sø gennem det seneste års tid. Elregningerne har i lang tid været på himmelflugt, men selv om de almindelige forbrugspriser på strøm nu er landet i et langt mere tåleligt niveau, så er det ikke slut med de dårlige nyheder.

Det skriver SLF i en pressemeddelelse.

Denne gang gælder det en markant stigning i nettariffen, som er udgiften til netselskabernes transport af strøm ud til forbrugernes stikkontakter.

- Fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023 er der sket en eksplosiv stigning i nettarifferne fra netselskaberne, som sørger for transporten af strøm. Der er reelt tale om en stigning på cirka 50 procent, konstaterer Heinrich Lüllau, der er driftsøkonomikonsulent hos Sønderjysk Landboforening.

Energiselskaberne har flere begrundelser for de store stigninger. For det første konstaterer selskaberne stigende tab i form af nettab målt i kroner, for det andet er der er et øget behov for investering i udvidelser af elnettet på grund af elektrificeringen af samfundet. Endelig er der for det tredje et pres på systemet, så der opnås et tarifsystem, som vil understøtte flytning af forbruget af el.

Voldsomme konsekvenser

I landbruget, hvor elforbruget er højt, kommer stigningerne i tarifferne til at koste dyrt. Tarifferne er steget med omkring 30 øre på årsbasis, og selv om det ikke lyder af meget, så får det voldsomme konsekvenser for landmændene. Det viser beregninger, som SLF har foretaget.

For eksempel vil en bedrift med 240 køer eller en bedrift med 10.000 slagtesvin få en ekstra omkostning på omkring 50.000 kroner årligt. For en bedrift med 800 søer (30 kilo) koster det i omegnen af 135.000 kroner.

For typiske slagtesvineproducenter betyder tarifstigningen 4-5 kroner/gris, og for en producent af smågrise udgør ekstraregningen typisk 5-6 kroner. For en mælkeproducent vil et kilo mælk koste 2,5 øre mere – alene i tarif.

For at minimere energiomkostningerne har Heinrich Lüllau en række anbefalinger:

• Undersøg muligheden for konvertering af tilslutning fra C til B-lav-kunde (typisk over 100.000 kWh årsforbrug som minimum)
• Flyt forbrug fsv. angår C-kunder ud af perioden 17-20 om vinteren
• Flyt automatiske processer til om natten 
• Undersøg mulighed for produktion af varme eller kulde til nattetimerne (buffer af enhver art) 

- Endelig bør landmændene overveje at foretage investeringer i strømbesparende foranstaltninger. Sådanne investeringer er blevet mere lønsomme. Med i billedet her hører også overvejelser omkring etablering af solcelleanlæg. Et ElTjek eller et SolcelleTjek, som SLF tilbyder, kan være en rigtig god indgang i denne sammenhæng. Netop ElTjek har resulteret i store besparelser på energiregningerne ude hos mange landmænd – og er dermed et rigtigt godt værktøj for at få truffet de rigtige beslutninger, konstaterer Heinrich Lüllau.