Landmænd stillede Morten Østergaard til regnskab for efterafgrøder
Formanden for Radikale Venstre, Morten Østergaard, måtte forsvare partiets støttet til flere efterafgrøder allerede næste år, da han mødte landmænd fra Sydvestjylland

"Hvad sagde vi"?

Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre, var ikke sen til at understrege, at hans parti ikke havde bakket op om den landbrugspakke, der gav landmænd i Danmark mulighed for at bruge lidt mere kvælstof.

"Nu har det vist sig, at forudsætningerne for pakken ikke har holdt. Det konstaterede den tidligere miljøminister, Jakob Ellemann, også. Og så bakker vi op om en af flere svære muligheder for at reducere kvælstofudledningen", fortsatte Morten Østergaard.

Sydvestjysk Landboforening arrangerede mødet, hvor omkring 90 landmænd efterlyste de radikales svar på, hvorfor man har valgt at støtte kravet om flere efterafgrøder efter at omkring halvdelen af alle markplaner er lavet færdige.

Men den radikale leder mødte også op med en fremstrakt hånd:

"Det interessante er, at finansloven handler om at understøtte en retning på tværs af alle sektorer, der er mere klimabevidst. Vi skal også give os i kast med at udtage lavbundsjorder og dyrke mere der, hvor jorden kan tåle det. Og der har vi brug for at samarbejde med jer".

Radikale Venstre har foreslået, at en en tredjedel af landbrugsjorden skal udtages - i alt omkring 700.000 hektar.

Men det bliver dyrt. Og pengene kunne bruges bedre, påpegede viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

L&F tordner mod krav om tredobling af målrettede efterafgrøder Mandag 25. november 2019 · 12:25

"Det vil koste 100 milliarder af udtage en tredjedel af landbrugsjorden. En del af de penge kunne bruges langt mere effektivt for eksempel til at understøtte produktionen af flybrændstof lavet af halm og til at producere mere biogas. Det er den mest effektive metode til at reducere udledningen af drivhusgasser", påpegede han.

"Men tilskuddet til biogas tildeles tilfældigt og efter 30 år gamle principper uden sammenhæng med, hvad der har klimaeffekt. Samlet kan vi i landbruget producere energi til at forsyne det meste af transportsektoren bare ved at bruge meget af det, der i dag er affald. Og det ville kun koste det halve af, hvad det koster at udtage 100.000 hektar landbrugsjord", understregede han.

OBS: Artiklen er rettet 28. nov. kl. 5.47.

Tidligere fremgik det at Morten Østergaard forudså på mødet, at der skal udtages mere end de 100.000 hektar landbrugsjord, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er blevet enige om som målsætning.

Det er nu rettet til:

Radikale Venstre har foreslået, at  en en tredjedel af landbrugsjorden skal udtages - i alt omkring 700.000 hektar.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.