Landmand med humusjord savner opbakning fra L&F

Landmand Morten Gert Nielsen mener ikke, at Landbrug & Fødevarer kæmpede hans sag, da omdriftsarealer med humusjorde over natten mistede 50 kg N pr. ha om året, efter den nyeste gødningsbekendtgørelse blev præsenteret.

Landmand Morten Gert Nielsen fik sig noget af en ubehagelig overraskelse, da han 1. august 2020 læste den nyeste gødningsbekendtgørelse igennem. De humusjorde, som tæller 20 pct. af hans samlede arealer, mistede pludselig 50 kg N pr. hektar om året.

"Jeg har hørt om flere, som slet ikke er klar over, at de pludselig har mistet så meget gødning til deres humusjord, som de nu skal finde et andet sted. Jeg synes ikke, at Landbrug &Fødevarer kæmpede for os med humusjorde – vi blev slet ikke nævnt i debatten", lyder det fra Morten Gert Nielsen.

Derfor har han inviteret Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening og medlem af primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, til en kop kaffe og en snak om humusjorde og ikke mindst Landbrugsstyrelsens satellitregistrering af jorde.

Hans Gæmelke forklarede, at Landbrug & Fødevarer bestemt havde haft emnet oppe at vende på møderne, men at aftalen omkring humusjorde er et resultat mellem EU og de danske myndigheder.

"Vi fik aldrig muligheden for at kommentere på det", forklarer Hans Gæmelke, som udmærket forstår Morten Gert Nielsens utilfredshed.

Alle over en kam

Humusjorde er som bekendt arealer med højt organisk materiale. Humusjorde bliver ofte brugt til græs, men der er også humusjorde, hvor der bliver høstet gode udbytter af korn og raps, som hos Morten Gert Nielsen – hvis der ellers kan blive gødet.

"Her afvander vi vores humusjorde, som har ler lige under pløjelaget. De giver lige så store udbytter som vores andre marker. Så når jeg mister så stor en mængde kvælstof, går det ud over udbytterne, men det går også ud over værdien af min jord, når de er kvalificeret som JB11. Jeg synes, at man her går ud fra, at alle humusjorde er ens. Det er langt fra tilfældet, og jeg kunne godt mistænke Landbrugsstyrelsen for at have en anden agenda. Jeg har jo mulighed for høje udbytter på disse arealer, men når de hedder JB11 falder de betragteligt i værdi", lyder det fra Morten Gert Nielsen.

Det er Landbrugsstyrelsen, der på baggrund af kort udarbejdet af Århus Universitet, kvalificerer samtlige marker i Danmark. Både landmanden og planteavlskonsulenterne er tvunget til at bruge disse digitale jordbundskort, selvom de langt fra altid stemmer overens med virkeligheden.

"Både vi, som konsulenter, og landmanden er tvunget til at bruge disse kort, som mildest talt ikke er særlig nøjagtige. Hvis en landmand ikke er enig, så kan han få foretaget teksturanalyser på markerne, og resultaterne accepterer styrelsen – men det koster naturligvis penge, og det skal ske nu", lyder det fra planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, Charlotte L. Udsen.

Lige nu overvejer Morten Gert Nielsen, hvad hans næste træk bliver.

"Jeg må jo få lavet teksturanalyser, der er ikke andet for – og så skal jeg til at finde kvælstof på mine andre jorde, som ellers også har brug for det. Det bliver et kæmpe regnestykke", siger han.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.