Lodsejerne og Gefion kritiserer Energinet for vilkår og erstatning i Baltic Pipe

De arkæologiske forundersøgelser er i gang, kommissarius har besøgt de første lodsejere forud for ekspropriationerne og til foråret starter ekspropriationerne. Derfor havde de 35 fremmødte til medlemsmødet mange spørgsmål, der kredsede om erstatninger og vilkår omkring etableringen. 

Ministre vil ikke hjælpe lodsejerne 

Indledningsvis redegjorde Jens Henrik Madsen fra Gefions bestyrelse og Ane Popp-Kristensen fra foreningens erhvervspolitiske afdeling, for Gefions arbejde i sagen. 

Det var eksempelvis Gefion, der tog initiativ til at samle alle de 12 foreninger i ledningens område og efterfølgende har presset på politisk for at få en servituterstatning ligesom man har kritiseret, at Energinet har fraveget gæsteprincippet. 

"Vi har holdt tre møder med den forrige Energiminister Lars Christian Lilleholdt, men han har ikke villet hjælpe. Jeg synes han er et fjols, når han giver tilladelse til sådan et stort projekt og samtidig ikke vil diktere Energinet, på hvilke vilkår erstatningerne skal gives. Energinet sparer rigtig mange penge ved at nedgrave ledningen hos bønderne frem for at lægge den i havet", lød det fra Jens Henrik Madsen på mødet, der blev holdt hos et af Gefions medlemmer.

Jens Henrik Madsen tilføjede, at den nye ministrer ikke meget bedre, fordi han direkte adspurgt svarede, at han ikke havde tid til at mødes med foreningerne.    

Foreningerne har lagt et vigtigt fundament 

En af de store udfordringer ved Baltic Pipe er, at der ikke er en Landsaftale for gasledninger.

Landsaftalerne er formelle aftaler mellem Landbrug & Fødevarer og ledningsejerne. Men på gasområdet er der ingen aftale og det betyder reelt, at den enkelte lodsejer ikke har nogle retningslinjer at støtte sig til.

Derfor tog de 12 foreninger initiativ til at beskrive nogle principper for etableringen af ledningen. De principper er samlet i en folder. 

"Folderen er udtryk for, at der var nogle forhold, som vi kunne blive enige med Energinet om, men der er også nogle ting, som vi ikke er nået til enighed om. Og erstatninger og gæsteprincippet er nogle af de områder, som vi bestemt ikke er enige om", sagde advokat Søren Nørgaard Sørensen fra Hjulmand Kaptain på mødet.

Foreningerne har bedt ham om at repræsentere dem i dialogen med Energinet og det har han gjort sammen med Morten Haahr Jensen fra Seges.  

Søren Nørgaard Sørensen understregede, at principperne i folderen ikke er bindende for lodsejerne og at man altid skal se på forholdende på sin ejendom og forhandle erstatning ud fra det.  

Hvor dybt skal ledningen ligge? 

Et af de spørgsmål, der har optaget lodsejerne siden projektet blev præsenteret er, hvor dybt den store gasledning skal graves ned. Energinet meldte tidligt ud, at ledningen blot skulle have 1 meters jorddække, og det vil give store problemer i forhold til drænene. Derfor har mange lodsejere gentagne gange kritiseret den beslutning på de offentlige møder, som Energinet.

En af dem, der har kritiseret det er Jens Henrik Madsen, der er lodsejer og bestyrelsesmedlem i Gefion: 

"Det kan godt være, at vi ikke kan slippe for ledningen. Men vi kan kæmpe for, at den bliver lagt under ordentlige vilkår og det er helt afgørende, at ledningen bliver lagt med minimum 130 cm’s jorddække. Det har jeg fremført på de offentlige møder og som flere af jer også har hørt, så gav Energinet mig og andre deres ord på, at jorddække skal være 130 cm. Nu skal vi se det på skrift", sagde Jens Henrik Madsen på mødet. 

Flere andre lodsejere havde lige som Jens Henrik Madsen fået Energinets ord for, at ledningen får 130 cm’s jorddække, og flere har forsøgt at få det bekræftet på skrift. Nu vil Gefion prøve at få det bekræftet på skrift. 

På mødet efterspurgte lodsejerne et møde, hvor der blev fokuseret på lodsejernes rettigheder i forbindelse med ekspropriationsforretningen, et forslag som Gefions næstformand Poul Henrik Prahl bakkede op om, da han sluttede mødet af.