Mød Vestjysk kartoffelteam på Landsskuet

På bare to uger kan en kartoffelhøst gå fra guld til gråd. For kartofler skal nusses og pudses. De skal tilses og passes. 

Der ligger op imod 10 gange så mange mandetimer i en hektar kartoffelafgrøde sammenlignet med andre afgrøder.

Men går det godt, så luner gevinsten til gengæld som en mild sommerbrise på bankkontoen.

Kartoffelpassion

Imidlertid er kartofler ikke bare noget man stopper i jorden og henter nogle måneder senere. De skal passes og plejes, og kræver rådgivning fra passionerede kartoffelnørder.

På landsskuet i Herning stiller Vestjysk med deres nye dreamteam Ib Clemmensen og Mads Bendix.

Ib Clemmensen har i over 25 år udelukkende beskæftiget sig med kartofler, heraf en lang årrække ansat hos Sagro, en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder i Danmark.

Også Mads Bendix kommer fra Sagro, er opvokset med kartoffelproduktion og avler i dag også selv kartofler.

Begge er de lidenskabeligt optaget af at sikre kartoffelproducenterne en guldhøst.

Kartoffelavl eksploderer

Inden for de senere år er markedet på kartofler eksploderet, hvilket har fået mange landmænd i gang med den svære produktion.

"Dækningsbidraget på en kartoffelhøst kan være op imod 10 gange højere end korngrøder", fortæller Ib Clemmensen og forklarer, at kartofler er en produktion, der stiller krav om nøjagtig rådgivning.

"Vi ved, hvad de forskellige strategier kan, og vi er ikke låst af specielle præferencer. Vi bruger bare dét, der virker", pointerer Ib Clemmesen.

På Landsskue i Herning viser Ib Clemmesen og Mads Bendix eksempel på planteprøver og skimmelstyring, ligesom de to kommer med bud på fremtidens ukrudtsbekæmpelse, og hvordan landmændene får omkostninger ned og udbyttet op.

"Produktion af kartofler stiller særlige krav til sædskifte, omhyggelighed, og opmærksomhed på bunker af sygdomme", siger Mads Bendix og forklarer, at efterafgrøde, næringstilskud og styring af markvandig har nøje indflydelse på den endelige resultatet.

De to kartoffelnørder træffes på Landsskuet 6. juli, på Vestjysk Landboforenings sædvanlige plads lige uden for hal Q.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.