Sønderjysk Familielandbrug fejrede 100-års jubilæum

Omkring 80 personer deltog, da Sønderjysk Familielandbrug, et år forsinkede, endelig kunne fejre 100-års jubilæum.

Sønderjysk Familielandbrug fejrede forleden sit 101-års jubilæum, da sidste års Corona udfordringer ikke lod sig slippe. Med en gæsteliste der talte bl.a. folketingsmedlem Hans Christian Schmidt, Landbrug og Fødevarers viceformand fra den primære bestyrelse Lone Andersen og ikke mindst en masse glade gæster på over 80 personer var vel mødt i Agerskov forsamlingshus.

Der blev spillet god musik fra det lokale brandmandskorps, mens gæsterne tog for sig af det store buffetbord. Med en varm stemning i salen af sang og snak om landbruget kunne man mærke sjælen i familielandbrugsforeningen.

Formand Antoni Stenger holdt tale om foreningens fusion fra husmandsforeningerne til familieforeningerne og henviste til jubilæumsbogen der er lavet i forbindelse med arrangementet.

"Medlemssammensætningen er blevet bredere gennem årene og alle er velkommen. Jeg hører til tider at de store bruger være medlem andre steder, men vores medlemskab er for alle og det ville være skønt med flere landmænd med under 60 ha der vil være med i foreningen", sagde Antoni Stenger.

Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt sagde også et par ord om foreningen og roste Sønderjysk Familielandbrug med Antoni Stenger i spidsen for hans store angegement for den politiske del af foreningens arbejde.

"Folk på Christiansborg og Axelborg taler hans ting selv efter jeg kommer tilbage en uge efter Antoni har været på besøg", sagde Hans Christian Schmidt. Han fortalte videre at Antoni Stenger med sin store sønderjysk stemme og sin fastholdenhed har vist, at det er nødvendigt at støtte op om familielandbruget som landmand.

"Det er landmandens stemme der går igennem foreningerne og vi lytter når der kommer en som Antoni ind og siger det som det er", afsluttede Hans Christian Schmidt.

Der var også taler fra velkendte radioværter på P4, Kasper Harboe der fortalte gode historier fra hans landbrugsbaggrund og Gert Eilrich fra DR radio.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.