Sagro holder gang i rådgivningen

Landbruget er så vigtigt et erhverv, at det ikke må mangle rådgivning.

"Landbruget og fødevareproduktionen yder en indsats, der er lige så vigtig for vores samfund og landsmænd, som kritiske dele af sundhedssystemet. Vi har stor forståelse for de vanskeligheder og udfordringer, som krisen påfører os som samlet erhverv, så i Sagro gør vi alt, der er i vores magt, for fortsat at yde den rådgivning og service, som kunderne har behov for", siger Torben Jensen adm. direktør i Sagro.

En del af Sagros medarbejdere arbejder allerede hjemmefra og kan kontaktes på normal vis på telefon, mail eller mobiltelefon, ligesom de fire huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg fortsat er bemandede.

"Heldigvis er vores IT-systemer så godt udbygget og velkørende, at kunderne stort set ikke bør mærke den store forskel på, hvor folk sidder", siger Torben Jensen.

Sagro afvikler fortsat møder med de kunder, der ønsker det, ligesom en del regnskabsmøder afvikles via Skype.

"Vi følger anvisningerne fra myndighederne i den nuværende situation, ligesom vi er optaget af at sikre, at Sagro også kan levere den service og rådgivning, som vores kunder har behov for nu – og når vi er på den anden side af Corona-krisen", siger Torben Jensen.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.