SLF: Tjek din strategiplan igennem efter ASF ramte i Tyskland

Hvad betyder det for den enkelte svineproducent i Danmark, at svinepesten er kommet tættere på? Driftøkonomikonsulent Jens Toksvig Bjerre opfordre producenterne til at få lagt en plan for bedriften.

Nu hvor svinepesten er krydset ind over den polske grænse og ind i Tyskland, er der god grund til at tage sine forholdsregler i Danmark. Måske skal der foretages nogle strategiske beslutninger eller justeringer på bedriften.  

Få lagt en strategisk plan

Driftsøkonomikonsulent Jens Toksvig Bjerre fortæller, at det er fornuftigt at få foretaget en sparring og drøftelse omkring det økonomiske grundlag, især i disse tider. Han arbejder selv typisk med 3-4 fokuspunkter: 

  1. Er landmandens nulpunkt udfordret? 
  2. Hvordan er likviditetsberedskabet, og er det stort nok? 
  3. Skal der tænkes i alternativer for den enkelte landmand? 
  4. Saldo på "goodwill kontoen" i forhold til de finansielle samarbejdspartnere? 

Kort sagt, så skal alle scenarier på bordet.

"Vi oplever i denne tid større prisudsving på afregningspriserne. Manglende kapitalberedskab og deraf manglende likviditet ved prisfald er dyrt, og så bliver man afhængig af pengeinstituttet. Som landmand bør man tænke i kapitalberedskab, så kassekreditrammen ikke bliver belastet for hurtigt", siger han og fortsætter:

"Du skal kunne tjene penge her og nu, og de investeringer vi foretager, skal give afkast på den korte bane. I grisestalden vil investeringer i at løse flaskehalsproblemer i farestalden og klimastalden være aktuel. Det gælder om at få fastlagt niveauet for minimumsinvesteringer for fortsat at opretholde en produktiv bedrift", siger Jens Toksvig Bjerre. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.