Stort fremmøde ved møder om mink og muligheder

Der blev lyttet intenst efter svar, da Sagro over to aftener holdt informationsaftener omkring situationen for minkbranchen.  

Mandag 30. november var der 50 personer hos Sagro i Herning, og tirsdag 1. december var 166 personer mødt op i Gråkjær Arena i Holstebro. 

Avlerne kom da også hjem med en del svar. Men der er stadig meget, der står uklart, til der er fundet en afklaring om erstatning eller ekspropriation for minkavlernes tab i forbindelse med aflivningen af samtlige mink – og en de facto nedlukning af erhvervet og følgeindustrien.

Kopenhagen Fur er optimistiske

Her var en status på de positioner, som Kopenhagen Fur har indtaget i forhandlingerne omkring erstating.
Kopenhagen Fur er ganske vist ikke med ved forhandlingsbordet, men er dog optimistiske på en række punkter, herunder udsigten til, at der bliver tale om ekspropriation af ejendommene, baseret på priserne over de sidste ti år –  og med en erstatning, der dækker tabet af de næste ti års forventede indtjening. Kopenhagen Fur arbejder desuden for, at de forskellige aktiver værdisættes fair, ligesom modeller for skat og moms skal være være retfærdige.

Kopenhagen Fur finder det desuden vigtigt, at værdisættelse af ejendommene sker med individuelle hensyn, ligesom udgifter til at lukke farmene ned også skal dækkes fuldt ud.

Riv ikke noget ned endu

Direktør i Byggeri og Teknik, Flemming Hedegård opfordrede til at lade være med at starte på at rive bygninger ned. Dels repræsenterer bygningerne en værdi i forbindelse med vurdering og ekspropriation – dels er er det ofte langt dyrere at nedrive og bortskaffe byggematerialer, end de fleste tror.

Byggeri & Teknik havde lavet en beregning på omkostningerne ved at nedrive og bortskaffe byggeaffald fra en farm med 4900 tæver. Her løb de samlede omkostninger op i omkring 1,6 mio. kr – eller 300-325 kroner per tæve. Og heri var ikke engang indregnet udgifter til gylletanke eller pelsnings-faciliteter.

Hvad så nu?

Et stort spørgsmål for de mange er, hvad der skal ske, når dyrene er væk.

Rådgiverne fra flere af Sagros afdelingerne opfordrede til IKKE at starte på nedrivning eller lignende.
Dels er der en – måske teoretisk – mulighed for, at minkfarmene kan komme til at køre igen et par år ude i fremtiden. Dels er der en række spidsfindigheder omkring både jura, miljøgodkendelser og skatteforhold, der endnu er forbundet med så stor usikkerhed, at der er større risiko forbundet med at foretage sig noget, end ved at lade være.

En stor udfordring for mink-avlerne er, at der kan gå flere år, før de kan få deres ejendomme takseret. Derfor arbejdes også for, at avlerne kan få et a conto-beløb udbetalt.

Søg hjælp

Karen Aagaard, Sagros kriserådgiver, opfordrede avlerne til at bruge både private netværk og også at søge professionel hjælp til at håndtere de menneskelige følger af at være havnet i en så omfattende krise, som avlerne står i.

Sagro har allerede hjulpet en del avlere med akut krisehjælp, ligesom de har mulighed for at få hjælp til at skabe overblik over den økonomiske situation, som de står i.

Ydermere vil Sagro facilitere erfa-grupper for både avlere og deres pårørende, så de har et forum med ligesindede, som de kan vende deres udfordringer med.

Hjælp fra kommunerne

På mødere deltog også repræsentanter fra Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner. Herfra lød blandt andet en opfordring om at henvende sig – også selv om det kommunale ledigheds-system ikke lige er gearet til at håndtere alle de udfordringer, som avlerne står med – herunder at de har CVR-nummer og dermed ikke umiddelbart kan få dagpenge.

Men der er gode muligheder i kompetenceløft, efteruddannelse og omskoling. Kommunerne er blevet stillet ekstra midler til rådighed i en varslingspulje, som kan bruges i minkavlernes situation. Det blev også nævnt, at der er god efterspørgsel efter arbejdskraft i området.