Strikse efterafgrøderegler dræner fagligheden

Efterafgrøder var på dagsordenen, da SLF og Landbrug & Fødevarer havde inviteret Venstres miljøordfører Jacob Jensen til rundvisning og debat hos landmand Preben Bramming, der bor i Øsby syd for Haderslev.

Jordtypen hos Preben Bramming giver udfordringer med etablering af vårsæd, og i marken ser man lige nu stadig stigende problemer med græsukrudt og resistens i vintersæden. Virkemidlet med at så tidlig vintersæd øger problemet markant.

Preben Bramming ejer og driver en 210 hektar stor ejendom, Sparlund, med svineproduktion, og med afvanding til to vandoplande er han i den grad berørt af efterafgrødekravet. 

Regler og regneark – langt fra virkeligheden 

På den ret blæsende og overskyede formiddag vandrede deltagerne ud på Sparlunds marker, hvor de kunne se effekten af de rigide regler: En tidlig sået vinterbyg med halv udbytteeffekt og på den anden side af vejen vinterrapsen, som blev sået 1. september. Tidspresset for at så efterafgrøder har gjort, at rapsen er blevet sået sent - med markant mindre kvælstofoptag til følge. Kun halvdelen af marken tæller nemlig med i kvælstofregnskabet. 

Preben Bramming fortalte om de praktiske udfordringer med at etablere efterafgrøder midt i høst, og frustrationerne over at se på efterafgrøder, der tydeligvis sulter, fordi "der er spist op". Han har simpelthen svært ved at få sædskiftet til at gå op, da markerne ligger i forskellige områder, og reglerne bliver for mange og for uoverskuelige.

"Systemet er for stift, og det går ud over fagligheden og glæden ved at være landmand", pointerede Preben Bramming. 

Brug for mere fleksibilitet

Formand for SLF Christian Lund efterlyste brede politiske aftaler i forhold til landbruget, og han så gerne mere realitet, fleksibilitet og faglighed omkring beslutninger – og mindre og færre excel-ark omkring styringen af landbruget. 

Formand Martin Merrild pointerede vigtigheden af at se på effekten fremfor at holde sig skarpt til rigide regler. Et nyt eksempel kunne være en tilgang, hvor man får point for at gøre gode ting og så tidligt, mens datoerne for såning af efterafgrøder er mere fleksible.

"Så oplever landmanden ikke, at det er fuldstændig afgørende, at de bliver sået lige nøjagtig den dato. Det, vi har oplevet i år, er, at mange har efterafgrøder, men at de har ventet med at så vinterraps. Det giver hverken økonomisk eller miljømæssig mening", sagde han.

Tilbage på gården igen fortsatte snakken med datotyranniet. 

Bestyrelsesmedlem Søren Laustsen og planteavlschef i SLF Finn Olsen uddybede problematikken med de lokale forhold omkring Haderslev Fjord og Lillebælt, der vanskeliggør efterafgrødekravet yderligere. 

Jacob Jensen fik overrakt en udskrift over vigtige datoer, som landmanden skal kende. Den var skrevet ud på A4-sider, tapet sammen og ca. 5 meter lang! 

Miljøordfører Jacob Jensen var helt enig i, at det er totalt uoverskueligt for den enkelte landmand, og han vil arbejde for en regelforenkling.