Tag ansvar og undgå politisk indblanding

"Hver enkelt har et ansvar for klimaet. Og hvis vi skal undgå et diktat fra politikerne, så skal der en adfærdsændring til", sagde Connie Hedegaard, formand for tænketanken Concito – og tidligere miljøminister, klima- og energiminister og miljøkommissær, da Sagro onsdag holdt klima- og bæredygtighedskonference i Skarrildhus.

Det stod hurtigt klart, at hun mener dansk landbrug og erhvervsliv skal spille en central rolle i kampen mod klimaudfordringerne.

"I er gode og effektive som fødevareproducenter, så hvem er bedre end jer til at vise andre vej? Opgaven er jo at brødføde flest muligt på mindst muligt areal. Det vil handle om at binde CO2 i jord og skove og udtage lavbundsjorde – og jeg tror jo, at det er vejen til at landmænd kan få grønt lys til mere intensiv dyrkning på de robuste jorde", sagde Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard talte også varmt om, hvordan et klimaneutralt landbrug kan blive Danmarks næste store eksporteventyr, som vil skabe job, vækst og velstand i landet.

"Men det er ikke en 10-årsplan. Vi skal skynde os, for der er andre ude i verden, der har set mulighederne, og som også har indset, at det kan betale sig at være med på bæredygtighedsdagsordenen", sagde hun.

Vi skal ikke dø af sult for klimaets skyld

Udfordringerne er store, og det kan være svært at forestille sig den forandring, vi skal i gang med.

"Det hjælper jo ikke, at vi redder klimaet, hvis vi dør af sult", sagde virksomhedsrådgiver Solveig Horst Petersen, Sagro.

Hun påpegede, at landbruget ved at tage teten har muligheden for samtidig at sikre, at der også er en bundlinje i det for den enkelte.

"Det kaster måske ikke noget af sig i dag eller i morgen, så det handler om virksomhedens strategi på lidt længere sigt. Landbruget må dog forberede sig på at blive mødt af krav fra både Arla Foods og Danish Crown, som på kort sigt kan få økonomisk betydning for virksomhederne", sagde hun.

Som helt konkrete fokuspunkter anbefalede Solveig Horst Petersen, blandt andet landmændene at stoppe spild (for eksempel foderspild), at udnytte næringsstofferne bedre, at arbejde med jordfrugtbarheden, at passe på naturen og øge biodiversiteten. Og sidst men ikke mindst: At stræbe efter at blive økonomisk mere robuste.

Find vejen i kaos

"Vi skal ikke tappe ind i en agenda for at følge verdensmålene. Nej, det skal give mening for os enten som forbruger, som erhvervsleder eller som landmand", sagde Katrine Storgaard, bæredygtigheds-ansvarlig i virksomheden Daka.

Hun fortalte om den proces, som virksomheden har været igennem for at vende et dårligt image. På ganske få år er det lykkedes internt i virksomheden at gå fra at være en "en virksomhed, der hentede døde dyr og madaffald" til at medarbejderne har en stolthed over at være en del af en bæredygtig virksomhed, der udnytter spildprodukter, skaber noget nyt og indgår i et kredsløb med mange samarbejdspartnere.

I dag behandler Daka 500.000 tons råvarer, som bliver til foder, gødning, varme og biodiesel. Faktisk er det Daka, der leverer to procent af det danske marked for biodiesel med en årlig produktion på 55 mio. liter.

Tag ejerskab

"Tag ejerskab!" var budskabet fra viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofod.

"Et grønnere og klimaneutralt landbrug er en kæmpe mulighed", sagde han og opfordrede landmænd til at tage styring i udviklingen.

" Det kan vi gøre, fordi vi ejer vores egne andelsselskaber. Og er vi en del af løsningen, får vi også som producenter en del af overskuddet".