Tinglysningsafgiftsloven er blevet forenklet

Tinglysningsafgiftsloven blev 1. juli 2019 ændret. Formålet er at gøre reglerne om tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger mere ensartet og enkel.

Den 1. juli 2019 trådte en lang række nye regler for tinglysning i kraft. Formålet er at gøre reglerne om tinglysning af pant i fast ejendom og andelsboliger mere enkle og ensartede.

Kort fortalt betyder ændringerne at: 

  • Pantebreve i fast ejendom og andelsboliger får nye afgiftssatser.
  • Reglerne for brug af hovedstolsprincippet ændres.
  • Restgældsprincippet bortfalder. Muligheden for at tinglyse respektpåtegninger afgiftsfrit bortfalder.

Ændringerne i hovedtræk

Afgiften for en tinglysning består som hidtil af et fast beløb (grundafgift) og et variabelt beløb (procentafgift). Ved tinglysning af nyt pantebrev eller ved en forhøjelse/udvidelse af et allerede tinglyst pantebrev i fast ejendom (Tingbogen), skal der fra den 1. juli 2019 betales en grundafgift på 1.640 kr. og en variabel afgift på 1,45 % af afgiftsgrundlaget.

Det betyder, at den faste og den variable tinglysningsafgift på pant i fast ejendom nedsættes fra 1.640 kr. i stedet for kr. 1.660kr., og den variable afgift vil udgøre 1,45 % af det pantsikrede beløb i stedet for 1,5 %.

Det betyder, at hvis man havde et realkreditlån med en hovedstol på 2 mio. kr., som er nedbragt til 1 mio. kr. i restgæld, som man nu omlægger til et nyt lån med en hovedstol på 2 mio. kr., skulle man tidligere betale stempelafgift af det beløb, man hævede med. Man skulle altså i dette tilfælde tidligere betale stempelafgift af forskellen på restgælden op til hovedstolen på 2 mio. kr. svarende til en stempelafgift på 14.500 kr. Det skal man ikke længere, da det nye lån ikke overstiger den oprindelige hovedstol på 2. mio. kr. 

De hidtidige regler om nedsat afgift for nyt pant ved blandt andet låneomlægninger kunne kun anvendes for bestemte typer pantebreve og lån. Det er blevet ændret, så reglerne nu kan bruges for alle typer pantebreve undtaget skadesløsbreve.

Lovændringen betyder også, at restgældsprincippet bortfalder, så man efter 1. juli 2019 kun skal bruge hovedstolsprincippet ved overførsel af tinglysningsafgift fra et tidligere tinglyst pantebrev til et nyt pantebrev i samme ejendom.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.